9 Hvilken ansvarlig myndighed skal man henvende sig til i tilfælde af konflikter og andre juridiske spørgsmål?
I sager, som afgøres ved bestridt proces, har polsk ret domsmyndigheden i ægteskabelige anliggender og anliggender vedrørende ægtefællers ejendomsforhold, såfremt tiltalte har bopæl i Polen, eller, såfremt det ikke er tilfældet, hvis:
- den seneste fælles bopæl eller begge ægtefællers seneste opholdssted var Polen, og en af ægtefællerne stadig har sin bopæl eller opholdssted i Polen, eller
- den fordringshavende ægtefælle har haft sin bopæl eller opholdssted i Polen i minimum et år umiddelbart inden, sagen påbegyndes, eller
- den fordringshavende ægtefælle er polsk statsborger og har haft sin bopæl eller opholdssted i Polen i minimum seks måneder, umiddelbart inden sagen påbegyndes, eller
- begge ægtefæller er polske statsborgere.
Polsk ret har eksklusiv domsmyndighed, hvis begge ægtefæller er polske statsborgere, og begge har bopæl og opholdssted i Polen (art. 1103 i civilprocesloven). I sager, der afgøres ved ikke-bestridt proces, har polsk ret domsmyndighed i ægteskabelige anliggender, hvis en af ægtefællerne eller en af personerne, der ønsker at gifte sig, er polsk statsborger eller udenlandsk statsborger, der har sin bopæl eller opholdssted i Polen, eller ønsker at indgå ægteskab i Polen. Sager, der angår deling af formuefællesskab ved afslutning af formuefællesskabsordningen, hører ligeledes under polsk domsmyndighed i tilfælde, hvor formuefællesskabet eller en anselig del deraf befinder sig i Polen (art. 1106 i civilprocesloven).