9 Hvilken ansvarlig myndighed skal man henvende sig til i tilfælde af konflikter og andre juridiske spørgsmål?

Tjekkiske domstole har international kompetence i skilsmissesager (samt i sager, der sigter på at erklære ægteskabet for ugyldigt eller på at bestemme, om et ægteskab eksisterer eller ej), hvis mindst en af ægtefællerne er statsborger i den Tjekkiske Republik eller hvis den tiltalte har sit første faste bopæl i den Tjekkiske Republik.

Hvis begge ægtefæller er udenlandske statsborgere og den tiltalte ikke har sit første faste bopæl i den Tjekkiske Republik eller en anden medlemsstat af den Europæiske Union og vedkommende ikke er statsborger i en medlemsstat af den Europæiske Union eller ikke er bosiddende i Storbritannien eller Irland, har tjekkiske domstole kompetence, hvis

  • begge ægtefæller havde deres første faste bopæl i den Tjekkiske Republik og den skilsmissesøgende stadig har sit første faste bopæl i den Tjekkiske Republik,
  • den skilsmissesøgende har sit første faste bopæl i den Tjekkiske Republik og den anden ægtefælle tilsluttede sig sagen,
  • den skilsmissesøgende har sit første faste bopæl i den Tjekkiske Republik og har haft denne første faste bopæl i mindst et år, inden der blev rejst sag.

(Afsnit 47 i Loven om international privatret)

Kompetencen til at beslutte om rettighederne til fast ejendom, der er beliggende i den Tjekkiske Republik, tilhører udelukkende de tjekkiske domstole eller andre ansvarlige tjekkiske offentlige myndigheder (afsnit 68 i Loven om international privatret). Domstolene har kompetence i forbindelse med arvesager, hvis arveladeren på tidspunktet for sin død havde sit første faste bopæl i den Tjekkiske Republik (afsnit 74 i Loven om international privatret).

Vedrørende sager om formuefællesskab (inklusive opdelingen af ægtefællernes fælleseje efter en skilsmisse) er den kompetente myndighed distriktsdomstolen, i hvis distrikt ægtefællerne har eller havde deres sidste bopæl i den Tjekkiske Republik, hvis mindst en af ægtefællerne stadig lever i denne domstols distrikt. Hvis en sådan domstol ikke findes, er den kompetente myndighed domstolen med den generelle kompetence (d.v.s. bopælens domstol) af den ægtefælle, der ikke indgav begæring om at rejse en sag. Hvis en sådan domstol heller ikke findes, er den kompetente myndighed domstolen med den generelle kompetence af den ægtefælle, der indgav begæring om at rejse en sag (afsnit 373 og 383 i Lov nr. 292/2013 Coll. om særlige retssager). Ved sager uden forbindelse til en skilsmissesag er den kompetente myndighed:

  • distriktsdomstolen for den tiltales bopæl, eller
  • såfremt der er tale om fast ejendom, distriktsdomstolen, hvor ejendommen er beliggende, eller
  • såfremt opdelingen foretages i forbindelse med en arvesag, den distriktsdomstol, hvor arvesagen afvikles (afsnit 88 i civil procedureret).