9 Hvilken ansvarlig myndighed skal man henvende sig til i tilfælde af konflikter og andre juridiske spørgsmål?

De græske domstole har kompetence til at dømme i tvister vedrørende par af blandet nationalitet i de tilfælde, hvor den græske internationale privatret angiver dette, med andre ord såfremt sagen har væsentlig forbindelse til Grækenland.

Generelt har de græske domstole kompetence, såfremt tiltalte har permanent bopæl i Grækenland. Hvis tiltalte hverken har permanent bopæl i Grækenland eller andre lande, har byretten for vedkommendes opholdssted kompetence (art. 3 og 22 samt efterfølgende i civil procedureret).

For ægteskabelige sager har byretten for ægtefællernes sidste fælles opholdssted ligeledes kompetence (art. 39 civil procedureret). De græske domstole har altid kompetence for parter med græsk statsborgerskab (art. 611 og 612 civil procedureret).