2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?

To systemer er gældende for ægtefællers formueforhold:

Systemet for særeje/fælles erhvervelse (art. 1397-1402 HCC):

Dette system finder anvendelse, såfremt ægtefællerne ikke har indgået en ægtepagt. Systemet for særeje/fælles erhvervelse (art. 1397-1402 HCC) opstiller en regel, ifølge hvilken ægtefællernes individuelle formue ikke påvirkes af ægteskabet. Formue ejet af ægtefællerne forud for deres ægteskab samt formue erhvervet efter ægteskabets indgåelse forbliver deres separate ejendom, og de hæfter hver for sig for egen gæld med deres separate ejendom. I tilfælde af ægteskabets opløsning er hver af ægtefællerne dog berettiget til at modtage en del af forøgelsen af den anden ægtefælles formue opnået efter ægteskabets indgåelse, såfremt vedkommende har bidraget til denne forøgelse (jf. 5.1.).

Systemet for formuefællesskab (art. 1403-1415 HCC):

Systemet for formuefællesskab, der ikke er vidt udbredt, betyder, at ægtefællerne vælger at oprette et formuefællesskab med lige andel i hinandens formue, men hvor den enkelte ægtefælle ikke har ret til at råde over denne andel i formuen.

Aktiver omfattet af systemet for formuefællesskab (art. 1405-1415 HCC):

Såfremt pagten ikke indeholder bestemmelser om omfanget af formuefællesskabet, vil denne ordning omfatte alle de aktiver, som hver af ægtefællerne erhverver mod betaling i løbet af ægteskabet, med undtagelse af indkomst fra ejendom, som den pågældende ægtefælle ejede forud for ægteskabets indgåelse. Fællesformuen omfatter ingen af nedenstående elementer, uanset om de er erhvervet mod betaling: 1. den enkelt ægtefælles aktiver beregnet udelukkende til personlig brug eller udførelse af vedkommendes erhverv samt det relevante udstyr; 2. fordringer beskrevet i artikel 464 og 465 HCC (fordringer, der grundet deres art er så tæt relateret til en person, at de ikke kan delegeres eller adskilles fra den pågældende person eller fordringer, der er indgået uden mulighed for delegering); 3. intellektuelle ophavsrettigheder.

2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?

Et aktiv antages at være en del af formuefællesskabet, såfremt intet andet er bevist.

2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?

Ægtefællerne er ikke forpligtet til at udarbejde en opgørelse over aktiver.

2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?

• I systemet for særeje/fælles erhvervelse er hver ægtefælle ansvarlig for at forvalte og afhænde sin egen ejendom. En af ægtefællerne kan dog give den anden ægtefælle fuldmagt til at forvalte vedkommendes individuelle ejendom uden ansvar eller forpligtelse til at overdrage indkomst fra forvaltningen af disse aktiver, medmindre der er indgået aftale om det modsatte. Denne indkomst betragtes som værende del af forpligtelsen til at bidrage til at imødekomme familiens behov (art. 1399 HCC).
• Under ordningen om formuefællesskab skal ægtefællerne træffe aftale om, hvem der skal forvalte fællesejet, og hvem der har ret til at afhænde det, samt hvorvidt der bør være samtykkeret, såfremt det aftales, at en af ægtefællerne skal forvalte aktiverne.

2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?

I begge systemer er retshandeler foretaget af én ægtefælle kun bindende for denne ægtefælle. Under ordningen om formuefællesskab, i tilfælde af gæld indgået i løbet af ægteskabet af én ægtefælle med henblik på forvaltningen af den fælles ejendom og familiens behov, hæfter den anden ægtefælle i anden række (jf. 2.6.b)).

2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?

• I systemet for særeje/fælles erhvervelse hæfter kun den ægtefælle, der har indgået sådan gæld. Kreditorers fordringer kan udelukkende tilfredsstilles ved anvendelse af personlige aktiver fra den ægtefælle, der har indgået gælden.
• Under ordningen om formuefællesskab ligger ansvaret for gæld indgået med henblik på forvaltningen af den fælles ejendom og familiens behov hos den ægtefælle, der har indgået gælden, og kreditorers fordringer kan tilfredsstilles ved anvendelse af personlige aktiver fra den ægtefælle, der har indgået gælden, samt fra fællesejet (og — såfremt denne ejendom ikke er tilstrækkelig — fra den anden ægtefælles personlige ejendom, op til halvdelen af værdien af kreditorens fordring, art. 1410 HCC). Hvad angår personlig gæld og gæld uden forbindelse til skyldners rettighed til at forvalte fællesejet, kan kreditorers fordringer tilfredsstilles ved anvendelse af skyldners personlige ejendom og — kun såfremt denne ejendom ikke er tilstrækkelig — fra fællesejet, men kun op til halvdelen af værdien (art. 1408-1409 HCC).

Print this topic

back to top