2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?

Den lovbestemte ægteskabelige formueordning er formuefællesskabet baseret på fælles ejerskab af aktiverne. Dette kombineres med særeje over ejendele, som en af ægtefællerne ejede før ægteskabet, eller som han/hun har erhvervet sig vederlagsfrit under ægteskabet (f.eks. en gave eller arv) eller fra særejendom (f.eks. renter og udbytte).

Med baggrund i art. 67 i den slovenske familielov består ægtefællers fælles ejendom af al ejendom, som er blevet erhvervet ved arbejde, eller som udspringer af fælles ejendom i løbet af ægteskabet og ægtefællernes samliv, uanset hvilken ægtefælle som ejer denne ejendom. Ægtefællernes fælles ejendom omfatter også ejendom, som er erhvervet på baggrund af og med hjælp fra deres fælles ejendom og/eller den ejendom, som udspringer deraf. Hvis ejendommen skal deles, formodes andelene at være lige store, hvis ingen af ægtefællerne påviser, at han/hun er berettiget til en større andel. I en sådan tvist tager retten ikke blot hver ægtefælles indtægt i betragtning, men også andre forhold, såsom deres bidrag til husstanden, omsorg for børnene og opretholdelse af fællesejet.

Ægtefællernes respektive særeje er den ejendom, som de hver især har erhvervet før ægteskabet eller har erhvervet vederlagsfrit under ægteskabet (1. pkt., art. 77 i den slovenske familielov). Uanset oprindelse eller erhvervelsesform omfatter en ægtefælles særeje ting af mindre værdi, som udelukkende er bestemt til dennes personlige brug (2. pkt., art. 77 i den slovenske familielov).

2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?

Enhver personlig indtægt (herunder indtægt fra en folkepension) eller enhver fortjeneste, som udspringer af en af ægtefællernes arbejde eller udbytte fra fællesejet, formodes lovformeligt at udgøre en del af fællesejet. En ægtefælle kan kun gøre krav på aktiverne som personlig ejendom, hvis han/hun påviser, at de hidrører fra tiden inden ægteskabets indgåelse, eller at de ikke udspringer af fællesejet.

Den lovbestemte formueordning (dvs. fælleseje for ægtefællernes fælles ejendom og særeje for ægtefællerne hver især) gælder for ægtefæller, medmindre de indgår en aftale om deres formue- og retsforhold. I så fald gælder det aftalte for ægtefællerne.

2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?

Det er ikke påkrævet under slovensk lov, at der udarbejdes en opgørelse over aktiver.

2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?

Ægtefællerne forvalter og bruger fællesejet i fællesskab og enighed, medmindre de har aftalt, at kun én af ægtefællerne skal være berettiget til at forvalte fællesejet og råde over de fælles aktiver til begge ægtefællers gavn. Den anden ægtefælle kan på et hvilket som helst tidspunkt udtræde af en sådan aftale. Hvis en af ægtefællerne afhænder fælleseje uden det påkrævede samtykke fra den anden ægtefælle, kan sidstnævnte anfægte retshandlen, såfremt handlens tredjepart vidste eller burde have vidst, at det pågældende aktiv udgjorde en del af fællesejet. I modsat fald er den berørte ægtefælle kun berettiget til at kræve godtgørelse fra den anden ægtefælle. Ægtefællerne kan ikke hver især råde over deres andel i fællesejet, som ikke er fastsat, men de kan selvstændigt udøve deres ejendomsret over deres særeje.

2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?

Retshandler, som vedrører fællesejet og familiens behov i hverdagen, og som gennemføres af en af ægtefællerne alene, resulterer i fælles forpligtelser og er bindende for begge ægtefæller. Ægtefæller hæfter solidarisk for fælles forpligtelser.

2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?

Begge ægtefæller hæfter solidarisk for gæld, som er stiftet under ægteskabet, og som vedrører fællesejet og ægteskabelige udgifter. Kreditorer kan anvende fællesejet og, hvis ikke dette skulle være tilstrækkeligt, også ægtefællernes særeje til at få fyldestgjort deres fordringer. Hvis en ægtefælles bidrag til indfrielsen af den fælles gæld overstiger hans/hendes andel af denne gæld, kan han/hun anmode om en tilbagebetaling fra den anden ægtefælle. Hvis kreditorer ønsker at inddrive gæld, som kun én af ægtefællerne er bundet af, fra fællesejet, skal de først anmode retten om at fastslå den gældsatte ægtefælles andel af fællesejet, hvorefter de kan anmode om at inddrive gælden fra den andel, som fastslås at tilhøre den skyldige ægtefælle.

Hvis det er tilladt at sælge en ægtefælles andel i den fælles ejendom i forbindelse med en udlægsforretning, har den anden ægtefælle forkøbsret til den pågældende andel til den pris, der er fastsat i henhold til loven om udlæg og sikkerhed. Hvis en af ægtefællerne går personligt konkurs, afgør den domstol, der forestår konkursbehandlingen, ved en prøvning af retten til udelukkelse på bobestyrerens anbefaling, at konkursskyldnerens andel af den fælles ejendom udgør halvdelen, medmindre den anden ægtefælle har indgivet begæring om undtagelse. Hvis bobestyreren vurderer, at konkursskyldnerens andel af den fælles ejendom udgør mere end halvdelen, skal bobestyreren som konkursskyldnerens juridiske repræsentant kræve, at konkursskyldnerens andel fastsættes. Den anden ægtefælle kan, for så vidt angår ægtefællens personlige konkursbehandling, indgive begæring om udelukkelse med henblik på at bevise, at dennes andel af den fælles ejendom er større. Hvis den anden ægtefælle ikke indgiver en sådan begæring, antages denne at have anmodet om udelukkelse af den andel af den fælles ejendom, som udgør halvdelen, i forbindelse med behandlingen af den personlige konkurs.

Print this topic

back to top