2 Findes der et lovbestemt formueretligt forhold mellem ægtefæller, og hvori består dette i så fald?
2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?
Den legale ordning om ægtefællernes formueforhold er formuefællesskab, ligeledes kaldet tilvækstfællesskab (artikel 1400 CC). Denne ordning skelner mellem fællesejet og hver ægtefælles separate ejendom.
Fællesejet omfatter erhvervelser, dvs. aktiver affødt af ægtefællernes erhvervsindtægter, udbytte og indtjening af deres egne personlige aktiver samt aktiver erhvervet mod vederlag af hver af ægtefællerne i løbet af ægteskabet (artikel 1401 CC).
En ægtefælles separate ejendom omfatter de aktiver, vedkommende allerede ejede på datoen for ægteskabets indgåelse; aktiver erhvervet af vedkommende i form af arv eller gaver (artikel 1405 CC), samt aktiver af personlig art erhvervet i løbet af ægteskabet og betragtet som den ene ægtefælles separate ejendom (artikel 1404 CC).
2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?
I henhold til artikel 1402 i civilloven betragtes al ejendom, fast såvel som løsøre, som fælleseje, medmindre det bevises, at der er tale om en af ægtefællernes separate ejendom i henhold til en lovbestemmelse.
I henhold til artikel 1421-1, paragraf 4, i civilloven betragtes fælleseje, som ingen af ægtefællerne kan bevise at have erhvervet alene i løbet af ægteskabet, som værende erhvervet af begge ægtefæller.
2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?
Der findes ingen bestemmelser vedrørende udarbejdelse af en opgørelse over aktiver. Det kan dog være tilrådeligt at udarbejde en opgørelse hos en notar for at undgå fremtidige tvister.
2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?
Hver ægtefælle må forvalte, bruge og afhænde sin egen separate ejendom (artikel 1428 CC) inden for rammerne af artikel 215 i civilloven, i henhold til hvilken en ægtefælle alene ikke må afhænde rettigheder, der sikrer familiens husly eller tilhørende møbler. Hver ægtefælle forvalter og råder selv frit over de aktiver, som vedkommende på eget initiativ har bragt ind i formuefællesskabet (artikel 1421 CC).
En ægtefælle må ikke afhænde ejendom erhvervet af begge ægtefæller i løbet af ægteskabet uden den andens samtykke (artikel 1421-1 CC).
Hvis en ægtefælle, der alene forvalter, bruger eller afhænder løsøre, som vedkommende individuelt er i besiddelse af, betragtes vedkommende, over for tredjepart i god tro, som værende bemyndiget til at udføre den pågældende retshandel alene. Denne bestemmelse gælder ikke for retshandler, der er udført gratis. Bestemmelsen finder heller ikke anvendelse på møbler som angivet i artikel 215, paragraf 2, i civilloven eller løsøregenstande, hvis personlige art giver anledning til at antage, at de ejes af den anden ægtefælle (artikel 222 CC).
Hver ægtefælle står til regnskab for sine forsømmelser begået i forbindelse med forvaltning (artikel 1421-1, paragraf 3 i CC). Den legale ordning om civilretligt ansvar finder anvendelse. I tilfælde af svig eller magtfordrejning kan der indgives ansøgning om, at en retshandel, der omfatter fælleseje og er udført af en af ægtefællerne, annulleres. Den anden ægtefælle skal iværksætte anmodningen om annullering senest to år efter datoen, hvor vedkommende blev bekendt med retshandelen, dog højst to år efter formuefællesskabets opløsning (artikel 1427 i CC).
2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?
Ægtefællerne kan hver for sig indgå kontrakter vedrørende husstandens vedligeholdelse eller opdragelsen af børnene. Den anden ægtefælle hæfter solidarisk for al gæld indgået på denne vis. Ægtefællerne hæfter ikke solidarisk for udgifter, der er uforholdsmæssigt høje i forhold til: husstandens levefod, retshandelens nytte eller mangel på samme, den kontraherende tredjeparts gode tro eller onde tro. Det samme er gældende for forpligtelser affødt af afbetalingskøb, der ikke blev indgået med begge ægtefællers samtykke (artikel 220 i CC).
2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?
Hver ægtefælle hæfter for sin personlige gæld (artikel 1410 i CC).
Kreditor for personlig gæld er berettiget til at indlede en procedure over separate ejendom samt individuelt erhvervet ejendom tilhørende den ægtefælle,der indgik gælden (artikel 1411 til 1413 i CC).
Kreditor for gæld indgået af en af ægtefællerne alene må beslaglægge al fælles og separat ejendom tilhørende den ægtefælle, der indgik gælden. I princippet må kreditor ikke beslaglægge fælles ejendom tilhørende den ægtefælle, der ikke indgik gælden, medmindre gælden blev indgået personligt, i fællesskab eller solidarisk af begge ægtefæller eller medmindre den pågældende ægtefælle har stillet garanti (artikel 1412 til 1414 i CC).
