1.1. Hvilken lovgivning er gældende for et ægtepars aktiver? Hvilke kriterier/regler bruges til at bestemme, hvilken lovgivning der er gældende? Hvilke internationale konventioner skal respekteres med hensyn til bestemte lande?

Den lov, der anvendes på de kommende ægtefællers ægteskabelige formueforhold, er loven i landet for deres nationalitet (såfremt de har fælles nationalitet), medmindre de træffer et andet valg. Hvis ægtefællerne har forskellig nationalitet, er deres formueforhold underlagt lovgivningen i den stat, hvor ægtefællerne har deres første normale opholdssted efter ægteskabets indgåelse (artikel 4 i Haag-konventionen om lovvalg i forbindelse med formueforhold mellem ægtefæller af 14. marts 1978 hvis bestemmelser blev gennemført ved luxembourgsk lov af 17. marts 1984).

1.2. Har ægtefællerne mulighed for at vælge den lovgivning, der skal være gældende? Hvis dette er tilfældet, hvilke principper styrer så dette valg (f.eks. de love, der kan vælges, formelle krav, tilbagevirkende kraft)?

Kommende ægtefæller kan, selv hvis de er af samme nationalitet, træffe et lovreguleret, begrænset lovvalg i forbindelse med deres ægteskabelige formueforhold. De kan vælge blandt følgende lovgivninger: loven i den stat, hvor en af de kommende ægtefæller er statsborger på tidspunktet for valget; loven i den stat, hvor en af de kommende ægtefæller har normalt opholdssted på tidspunktet for valget; loven i den første stat, hvor en af ægtefællerne tager nyt normalt opholdssted efter ægteskabets indgåelse (artikel 3 og 6 i Haag-konventionen).

Lovvalget skal angives udtrykkeligt i den form, der kræves for ægtepagter, eller affødes på uomtvistelig vis af bestemmelserne i en ægtepagt (artikel 11 og 13 i Haag-konventionen). I henhold til artikel 1387 i civilloven (Code civil – CC) må den valgte lov ikke være i modstrid med god sædvane eller artikel 1388 og efterfølgende i civilloven.

Print this topic

back to top