1 Hvilken lovgivning gælder?
1.1. Hvilken lovgivning er gældende for et ægtepars aktiver? Hvilke kriterier/regler bruges til at bestemme, hvilken lovgivning der er gældende? Hvilke internationale konventioner skal respekteres med hensyn til bestemte lande?
Ægtefællernes formueretlige forhold er underlagt den lovgivning, der finder anvendelse på deres personlige forhold. Ægtefællernes personlige forhold er underlagt deres fælles nationale logivning. Såfremt de ikke har samme nationalitet, anvendes lovgivningen i det land, hvor de har deres fælles normale opholdssted, og såfremt et sådant heller ikke forefindes, anvendes lovgivningen i det land, hvortil begge ægtefæller generelt har det nærmeste tilhørsforhold (art. 79 i kodeks om international privatret (CPIL)).
1.2. Har ægtefællerne mulighed for at vælge den lovgivning, der skal være gældende? Hvis dette er tilfældet, hvilke principper styrer så dette valg (f.eks. de love, der kan vælges, formelle krav, tilbagevirkende kraft)?
Ægtefællerne må vælge, hvilken lovgivning der skal anvendes på deres formueretlige forhold, såfremt dette er tilladt under loven angivet i 1.1. (Art. 79 CPIL). Den bulgarske lovgivning tillader et sådant lovvalg. Aftalen om lovvalg skal være skriftlig, dateret og underskrevet af de (fremtidige) ægtefæller. Dens gyldighed er underlagt den valgte lov (Art. 80 CPIL).