1 Hvilken lovgivning gælder?
1.1. Hvilken lovgivning er gældende for et ægtepars aktiver? Hvilke kriterier/regler bruges til at bestemme, hvilken lovgivning der er gældende? Hvilke internationale konventioner skal respekteres med hensyn til bestemte lande?
Ægteskaber indgået før den 1. september 1992 hører under almindelig ret, mens ægteskaber indgået efter denne dato hører under Haag-konventionen af 14. marts 1978 om lovvalg i forbindelse med formueforhold mellem ægtefæller.
Lovvalg i forbindelse med formueordninger for ægtefæller, der har indgået ægteskab før den 1. september 1992, bestemmes som udgangspunkt af reglerne på stedet for ægteskabets første bopæl. Dermed gælder den valgte lov alle formueforhold mellem ægtefællerne, uanset hvor deres aktiver befinder sig. Følgende tilknytningskriterium er permanent: loven for ægteskabets første bopæl gælder gennem hele ægteskabet, også hvis ægtefællerne flytter til et andet land.
For ægteskaber indgået efter den 1. september 1992 gælder Haag-konventionen af 14. marts 1978 for formueforhold mellem ægtefæller med undtagelse af den primære ordning, som fortsat reguleres af de franske lovbestemmelser anvendelige på obligatoriske lovbestemmelser (art. 212-226 CC). I tilfælde, hvor ægtefællerne ikke har foretaget lovvalg før indgåelse af ægteskab, vælges som udgangspunkt den lov, der gælder i det land, hvor de har deres første faste bopæl. I modsætning til almindelig ret fastsætter Haag-konventionen tre tilfælde, hvor lovvalget automatisk ændres (art. 7, § 2): i tilfælde, hvor ægtefællerne etablerer bopæl i et land, hvor de begge har statsborgerskab; i tilfælde, hvor de er bosat i et land efter indgåelse af ægteskabet i mere end 10 år; i tilfælde, hvor ægtefællerne efter indgåelse af ægteskab ikke har etableret deres normale bopæl inden for territoriet af det samme land (og hvis formuefællesskabsordning derfor hørte under loven i det land, hvor de begge har statsborgerskab) og i tilfælde, hvor ægtefællerne etablerer deres normale bopæl i det samme land. Denne automatiske ændring har kun fremadrettet virkning (ikke desto mindre tillader art. 8 ægtefæller at indordne alle deres aktiver under den nye lov, forudsat at dette lovvalg ikke har negative følger for tredjeparters rettigheder).
1.2. Har ægtefællerne mulighed for at vælge den lovgivning, der skal være gældende? Hvis dette er tilfældet, hvilke principper styrer så dette valg (f.eks. de love, der kan vælges, formelle krav, tilbagevirkende kraft)?
Ægtefællerne kan vælge, hvilken lovgivning der skal finde anvendelse på deres formueforhold. For ægtepagter, der er affattet inden Haag-konventionens ikrafttrædelse den 14. marts 1978 (1. september 1992), kunne ægtefællerne vælge enhver gældende lov. Siden Haag-konventionens ikrafttrædelse er valget begrænset til en af de tre love fastsat i art. 3: loven i et land, hvor en af ægtefællerne har statsborgerskab på tidspunktet for valget; loven i et land, hvor en af ægtefællerne har sin normale bopæl på tidspunktet for valget; eller loven i det første land, hvor en af ægtefællerne etablerer ny normal bopæl efter indgåelse af ægteskabet. Haag-konventionen tillader også ægtefæller at lade al eller en del af deres faste ejendom høre under loven på det sted, hvor ejendommen er beliggende (art. 3, § 2). Haag-konventionen fordrer, at lovvalget udtrykkes utvetydigt, eller at det fremgår som nødvendig følge af bestemmelserne i ægtepagten (art. 11).
Ægtefællerne kan også ændre lovvalg for deres formuefællesskab i løbet af deres ægteskab. I det tilfælde gælder Haag-konventionen også for ægtefæller, der har indgået ægteskab, inden konventionen trådte i kraft, såfremt valget er foretaget, efter konventionen er trådt i kraft (art. 21). Valget er her begrænset til en af de to love nævnt i art. 6: loven i et hvilket som helst land, som en af ægtefællerne er statsborger i på tidspunktet for valget, eller loven i det land, hvor en af ægtefællerne har sin normale bopæl på tidspunktet for valget. Haag-konventionen tillader ægtefæller at lade al eller en del af deres faste ejendom høre under loven på det sted, hvor ejendommen er beliggende (art. 11, § 2). Den nye lov har tilbagevirkende kraft til datoen for ægteskabets indgåelse, dog med forbehold af tredjeparters rettigheder, men ægtefællerne kan beslutte, at ændringen i gældende lov og derfor eventuelt også formueordningen først skal gælde fremadrettet. I så fald skal de tilrådes at annullere deres forudgående formueordning. Lov 97-987 af 28. oktober 1997 ændrede retsplejeloven for at tilpasse den Haag-konventionens lovbestemmelser og forestå bekendtgørelse af ændringer i formuefællesskabsordning som følge af anvendelse af en fremmed lov.
