1 Hvilken lovgivning gælder?
1.1. Hvilken lovgivning er gældende for et ægtepars aktiver? Hvilke kriterier/regler bruges til at bestemme, hvilken lovgivning der er gældende? Hvilke internationale konventioner skal respekteres med hensyn til bestemte lande?
For ægteskaber indgået indtil den 28. januar 2019 gælder nationale belgiske regler. Hvis ægtefællerne ikke har foretaget lovvalg, er den ægteskabelige formueret underlagt loven i den stat, på hvis område begge ægtefæller, efter forrettelse af vielsen, valgte at have deres første sædvanlige opholdssted. Hvis ægtefællerne ikke har fælles opholdssted i den samme stat, gælder loven i den stat, hvor begge ægtefæller havde statsborgerskab i forbindelse med forrettelsen af vielsen. I øvrige tilfælde gælder loven i den stat, på hvis område ægteskabet blev forrettet (Art. 51 Code D.I.P. - [Code de droit international privé = Lov om international privatret]). Der er ingen internationale konventioner, der skal overholdes i forhold til bestemte lande.
Efter vedtagelsen af Rådets forordning (EU) 2016/1103 af 24. juni 2016 gælder nye regler for fastsættelse af lovvalg for alle ægteskaber, der er indgået fra den 29. januar 2019, og for ægteskaber, der er indgået inden datoen for forordningens ikrafttræden, hvor ægtefællerne har foretaget et lovvalg for deres formueforhold fra den 29. januar 2019.
I mangel af en lovvalgsaftale fastsætter artikel 26 følgende rækkefølge af forbindende forhold for fastsættelse af lovvalget:
- Ægtefællernes første fælles sædvanlige opholdssted efter ægteskabets indgåelse.
- I mangel heraf, ægtefællernes fælles statsborgerskab på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Dette kriterium kan ikke anvendes, hvis ægtefællerne har flere fælles statsborgerskaber.
- I mangel heraf vælges loven i den stat, som ægtefællerne har den tætteste tilknytning til på tidspunktet for ægteskabets indgåelse.
Som en undtagelse, og forudsat at en af ægtefællerne ønsker det, kan den kompetente retsmyndighed beslutte, at loven i en anden stat end den, hvor de havde deres første fælles sædvanlige opholdssted efter indgåelsen af ægteskabet, finder anvendelse (artikel 22.3).
1.2. Har ægtefællerne mulighed for at vælge den lovgivning, der skal være gældende? Hvis dette er tilfældet, hvilke principper styrer så dette valg (f.eks. de love, der kan vælges, formelle krav, tilbagevirkende kraft)?
Indtil den 28. januar 2019 havde ægtefællerne mulighed for lovvalg og kunne vælge en af følgende lovordninger: i) loven i det land, på hvis område de efter indgåelsen af ægteskabet etablerer deres sædvanlige bopæl; ii) loven i det land, på hvis område den ene af dem på tidspunktet for lovvalget har sin sædvanlige bopæl; iii) loven i det land, i hvilken den ene af dem er statsborger på tidspunktet for lovvalget (art. 49 Code D.I.P.). Lovvalget skal ske skriftligt, være dateret og underskrevet af begge parter (art. 52, para. 1 in fine Code D.I.P.). Som udgangspunkt gælder det, at valget kun har virkninger for fremtiden, men ægtefællerne kan også træffe anden bestemmelse (Art. 50, para. 2 Code D.I.P.).
Forordning (EU) 2016/1103 giver mulighed for at vælge loven i en af de stater, i hvilken mindst en af ægtefællerne er statsborger eller loven i den stat, hvor en af ægtefællerne havde sædvanligt opholdssted på tidspunktet for lovvalget for deres ægteskabelige formueret (Artikel 22). Dette valg kan kun foretages på lovlig vis fra den 29. januar 2019 og skal nedfældes i en ægtepagt eller en lovvalgsaftale og være i overensstemmelse med de formelle krav fastlagt i artikel 23. I Belgien skal lovvalg udarbejdes af en notar i form af et officielt bekræftet dokument (Artikel 1392 i Belgiens civillovbog).
Endelig vil lovvalget for den ægteskabelige formueret under ægteskabet kun få virkning for fremtiden, medmindre andet er aftalt mellem ægtefællerne, og uden at dette berører tredjemands rettigheder.
