2 Findes der et lovbestemt formueretligt forhold mellem ægtefæller, og hvori består dette i så fald?
2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?
I tilfælde, hvor der ikke er indgået ægtepagt, er ægtefællerne underlagt formuefællesskabsordningen: fællesskab af erhvervelser (art. 1400-1491 CC). Aktiver erhvervet mod gyldigt vederlag efter indgåelse af ægteskab er fælleseje. Dog gælder det, at aktiver, som en af ægtefællerne ejede ved indgåelse af ægteskabet eller har erhvervet som gave, arveforhold eller arv samt aktiver af "personlig karakter", er særeje (art. 1404 CC).
2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?
Ægteskabelige aktiver anses for fælleseje, hvis det ikke er bevist, at de er særeje (art. 1402 CC).
2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?
Ægtefællerne er ikke forpligtede til at lave indbofortegnelse.
2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?
Hver af ægtefællerne kan forvalte sit særeje (art. 1428 CC) og fællesejet (art. 1421, § 1, CC). Dog skal visse retshandler af alvorlig karakter, der vedrører fælleseje, forvaltes fælles. Det betyder, at retshandlen skal udføres af begge ægtefæller eller af den ene af dem, men med den andens samtykke. Dette krav gælder især: afhændelse af fælleseje uden vederlag eller overdragelse af fælleseje som garanti for gæld til tredjepart (art. 1422 CC) og afhændelse af fast ejendom, virksomhedsaktiver og ikke-omsættelige virksomhedsaktier og dertilhørende rettigheder, som er fælleseje (1424 CC).
I tilfælde, hvor den ene ægtefælle har overtrådt disse regler, kan den anden ægtefælle ansøge om at få retshandlen annulleret (art. 1427 CC).
I tilfælde af uberettiget udøvelse af beføjelser eller misligholdelse fra en af ægtefællernes side kan den anden ægtefælle anmode retten om, at denne erstatter den første ægtefælle i udøvelsen af disse beføjelser (art. 1426 CC).
Endelig kan ægtefæller ikke hver især råde over de rettigheder, som garanterer familiens bolig (art. 215, § 3, CC).
2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?
En ægtefælle kan forvalte sin ægtefælles særeje som følge af en godkendelse, der er eksplicit (art. 1431 CC), stiltiende (art. 1432 CC) eller ved en dommerkendelse (art. 1429 CC).
2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?
Gæld, som stammer fra før indgåelse af ægteskabet, opkræves fra den gældsatte ægtefælles særeje og indkomst (art. 1410 og 1411 CC). Gæld stiftet i løbet af et ægteskab kan opkræves fra den gældsatte ægtefælles særeje og fællesejet (art. 1413 CC).
Uden den anden ægtefælles samtykke kan gæld, der hidrører fra lån eller garantier, kun opkræves fra den gældsatte ægtefælles særeje og indkomst og ikke fra fællesejet (art. 1415 CC).
Endelig kan gæld, der er stiftet i fællesskab af ægtefællerne, blive afviklet fra alle familiens aktiver (art. 1418 CC). Dette gælder særligt gæld, der er optaget med henblik på husholdets drift og børnenes uddannelse (art. 1414 CC).
