2 Findes der et lovbestemt formueretligt forhold mellem ægtefæller, og hvori består dette i så fald?
2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?
Den legale ordning om formuefællesskab:
Såfremt der ikke foreligger en kontrakt mellem ægtefællerne, hvori de vælger en anden ordning, anvendes den legale ordning om formuefællesskab (Art. 18, par. 2 FC). Artikel 21 og efterfølgende artikler i familieloven regulerer den legale ordning om formuefællesskab. Aktiver, der erhverves i løbet af ægteskabet som resultat af ægtefællernes fælles bidrag, tilhører begge ægtefæller (er en del af fællesejet), uanset i hvis navn de blev erhvervet. Fællesformuen omfatter ikke aktiver erhvervet før ægteskabet eller aktiver erhvervet i form af arv eller gaver i løbet af ægteskabet.
Løsøre, der erhverves af den ene ægtefælle i løbet af ægteskabet til vedkommendes personlige brug, erhverv eller handel, er vedkommendes personlige ejendom. Løsøre, der erhverves af en ægtefælle som eneindehaver i løbet af ægteskabet, falder ligeledes ind under vedkommendes personlige ejendom. Aktiver erhvervet i løbet af ægteskabet udelukkende ved anvendelse af personlig ejendom er ligeledes personlige (Art. 22 og 23 FC).
2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?
Nej.
2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?
Ægtefællerne skal ikke udarbejde en opgørelse over aktiver.
2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?
Begge ægtefæller er berettigede til at råde over fællesejet. Handlinger vedrørende forvaltningen af fællesejet kan udføres af hver enkelt ægtefælle (Art. 24, par. 1 FC).
Så længe ægteskabet varer, kan ingen af ægtefællerne afhænde den andel af fællesejet, vedkommende ville modtage efter afslutningen af formuefællesskabet. Afhændelse af aktiver tilhørende fællesejet skal udføres af begge ægtefæller sammen (Art. 24, par. 3 FC).
Afhændelse af fælles fast ejendom gennemført af en ægtefælle alene er anfægtelig. Den anden ægtefælle kan indbringe en fordring senest seks måneder efter, at vedkommende blev bekendt med afhændelsen, dog senest tre år efter at den fandt sted (Art. 24, par. 4 FC).
I tilfælde af at en ægtefælle afhænder fælles løsøre mod vederlag uden den andens samtykke, er kontrakten bindende for den anden ægtefælle, såfremt tredjeparten ikke vidste eller ikke med rimelighed kunne vide, at den anden ægtefælle ikke var samtykkende. I tilfælde af vederlagsfri afhændelse af fælles løsøre eller i tilfælde af afhændelse, der kræver dokumentation med legalisering af underskrifter ved en civilretlig notar, anvendes reglen for afhændelse af løsøre uden den anden ægtefælles samtykke (se ovenfor) (Art. 24, par. 5 FC).
Selv når en ægtefælle er eneejer af familiens hjem, kan vedkommende ikke afhænde dette uden den anden ægtefælles samtykke, hvis ægtefællerne ikke har et andet hjem. I tilfælde af manglende samtykke sker afhændelsen med tilladelse fra byretsdommeren, såfremt det konkluderes, at dette ikke er skadeligt for de mindreårige børn og familien (Art. 26 FC).
Hver af ægtefællerne kan indgå en kontrakt om afhændelse af vedkommendes personlige ejendom med tredjeparter eller med den anden ægtefælle (Art. 25 FC).
2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?
Som allerede angivet, er kontrakten bindende for den anden ægtefælle i tilfælde af, at en ægtefælle afhænder fælles løsøre mod vederlag uden den andens samtykke, såfremt tredjeparten ikke vidste eller ikke med rimelighed kunne vide, at den anden ægtefælle ikke var samtykkende. Gæld indgået af en ægtefælle med henblik på at dække familiens behov udgør fælles gæld, for hvilken begge ægtefæller hæfter (Art. 32 FC).
2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?
Udgifter, der er nødvendige for at dække familiens behov, skal afholdes af begge ægtefæller. De hæfter solidarisk for gæld, der indgås for at dække familiens behov (Art. 32 FC). Ægtefællerne hæfter for personlig gæld med deres personlige ejendom samt med deres andel af fællesejet.
