2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?

Hvis ægtefællerne undlader at indgå en ægtepagt, da gælder som ægteskabelig formueordning den lovbestemte formuefællesskabsordning. Ifølge denne ordning indgår alle aktiver, som erhverves af en af ægtefællerne under formuefællesskabsordningen, i deres fælleseje som foreskrevet i art. 339 i retsplejeloven. Hver ægtefælles personlige ejendom omfatter i henhold til art. 340 i retsplejeloven følgende aktiver: aktiver, som er erhvervet ved legal arv, legat eller gaver, medmindre arvelader eller giver har bestemt udtrykkeligt, at aktiverne skal udgøre en del af fællesejet; aktiver, som er til en af ægtefællernes personlige brug; aktiver, som en af ægtefællerne benytter til udførelsen af sit arbejde; immaterielle rettigheder over en af ægtefællernes værker; aktiver som er erhvervet som en præmie eller belønning, videnskabelige eller litterære manuskripter, tegninger og kunstprojekter, opfindelser; forsikringsydelser og godtgørelse for enhver materiel eller moralsk skade, som en af ægtefællerne har lidt; de aktiver, den pengesum eller enhver værdi, som erstatter personlig ejendom, såvel som aktiver, der er erhvervet i bytte for en sådan personlig ejendom samt udbytte af personlig ejendom.

2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?

Hvis ikke der er udarbejdet en opgørelse (jf. 2.3.), formodes løsøre at indgå i fællesejet, indtil der fremlægges beviser på det modsatte. I henhold til art. 357, stk. 2, i retsplejeloven formodes ægtefællerne at have bidraget ligeligt til erhvervelsen af fællesejet og opfyldelsen af fælles forpligtelser, indtil beviser på det modsatte fremvises.

2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?

I henhold til art. 343, stk. 3, i retsplejeloven bør ægtefæller under den lovbestemte formuefællesskabsordning udarbejde en opgørelse over løsøre, som er erhvervet før ægteskabet. Dette gøres enten ved en civilretlig notar eller ved et dokument, som ægtefællerne underskriver privat, og denne opgørelse bør udarbejdes før ægteskabets indgåelse. Desuden skal ægtefællerne, hvis de vælger særejeordningen (jf. 3.1.), lade en opgørelse over løsøre, som er dækket af aftalen, udarbejde af en civilretlig notar.

2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?

Hvad angår fælleseje, er hver ægtefælle berettiget til at bruge og forvalte fælleseje og til selv at erhverve fælleseje uden den anden ægtefælles samtykke (art. 345 i retsplejeloven). Retshandler, som vedrører afhændelse og behæftelse af fælleseje, må kun indgås med begge ægtefællers samtykke. Imidlertid må en af ægtefællerne, for så vidt angår fælles fast ejendom, hvis afhændelse ikke er underlagt nogen bekendtgørelsesrelaterede formaliteter, råde over en sådan ejendom selv (art. 346 i retsplejeloven). Ellers kan en retshandel omstødes, hvis den er indgået uden den anden ægtefælles udtrykkelige samtykke.

Retshandler, som vedrører familiens bolig, reguleres efter en særlig ordning, når boligen er ægtefællernes fælleseje eller bolig for den ægtefælle, som børnene bor hos. En ægtefælle må ikke selv afhænde retten til familiens bolig eller foretage handlinger, som påvirker brugen af en sådan bolig, selv hvis han/hun er eneejer af boligen. Hvis den anden ægtefælles samtykke imidlertid tilbageholdes uden gyldig grund, kan en domstol med beføjelser inden for anliggender om familie og værgemål godkende handlens gennemførelse. Den ægtefælle, som ikke har givet sit samtykke, kan anmode om en omstødelse af handlen, hvis boligen er opført i tingbogen som en familiebolig. Der kan anmodes om en omstødelse, selv hvis familieboligens status ikke er anført, hvis den tredjepart, som købte boligen, ikke desto mindre kendte til dens status. For øvrigt kan skadeserstatning kun søges hos den anden ægtefælle (art. 322 i retsplejeloven).

2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?

Forpligtelser, som en af ægtefællerne har påtaget sig for at dække de normale husholdningsudgifter og udgifter, som opstår i forbindelse med oprethold, forvaltning og erhvervelse af fælleseje, er ægtefællernes fælles forpligtelser, selv hvis det kun var den ene ægtefælle, der pådrog sig disse, og ægtefæller hæfter for en sådan gæld med deres fælleseje (art. 351 i retsplejeloven).

2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?

Ægtefæller hæfter med deres fælleseje for fælles gæld, som er stiftet i henhold til art. 351 i retsplejeloven. Hvis fællesejet imidlertid ikke er tilstrækkeligt til at opfylde de fælles forpligtelser, hæfter ægtefællerne i fællesskab med deres personlige ejendom, og ægtefællen, som betalte, har ret til at søge regres hos den anden ægtefælle og desuden tilbageholdelsesret, indtil han/hun er blevet godtgjort (art. 352 i retsplejeloven).

Print this topic

back to top