2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?

Medmindre andet er fastsat i deres ægtepagt, henhører ægtefællerne under ordningen om formuefællesskab, så længe deres fælles ægteskabelige liv vedvarer (lovmæssig ordning om formueforhold for ægtefæller). Efter indgåelsen af ægteskabet bliver den lovmæssige ordning om formueforhold for ægtefæller også gyldig med tilbagevirkende kraft for den periode af ægtefællernes livspartnerskab, der gik forud for ægteskabet.

(Art. 4:34 (2) og 4:35 (1) i Lov V af 2013 om civilloven [herefter benævnt: Civilloven])

Alle aktiver, ægtefællerne erhverver sammen eller hver for sig i løbet af deres ægteskabelige formuefællesskab, er del af ægtefællernes udelte fælleseje, med undtagelse af aktiver, der hører til en ægtefælles særeje (jf. nedenfor). Overskud fra separate aktiver er ligeledes en del af fællesejet, såfremt et sådant overskud blev indtjent i løbet af det fælles ægteskabelige liv. Administrative eller vedligeholdelsesrelaterede omkostninger og gebyrer for disse aktiver fratrækkes det pågældende overskud.

(Art. 4:37 (1) og (3-4) i Civilloven)

Hver ægtefælles separate aktiver omfatter:

• aktiver erhvervet inden begyndelsen af det ægteskabelige formuefællesskab
• aktiver arvet eller modtaget som gave samt aktiver modtaget uden kompensation under det ægteskabelige formuefællesskab
• ægtefællens rettigheder som ejer af intellektuelt ejendom, undtagen royalties forfalden under det ægteskabelige formuefællesskab
• enhver kompensation modtaget for personskade
• aktiver til personlig brug af almindelig værdi
• aktiver, der erstatter separate aktiver, samt alt af værdi erhvervet for sådanne aktiver

Hvis et aktiv erstatter et andet aktiv af almindelig værdi, der var den ene ægtefælles særeje, men blev anvendt i ægtefællernes fælles hverdag, bliver det nye aktiv en del af fællesejet efter fem års fælles ægteskabeligt liv.

(Art. 4:38 (1-3) i Civilloven)

2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?

Aktiver, der tilhører ægtefællerne under det ægteskabelige formuefællesskab, betragtes som en del af ægtefællernes fælleseje, medmindre andet er fastsat i Civilloven eller det bevises, at de hører til en af ægtefællernes særeje.

Desuden skal forpligtelser vedrørende fællesejet eller en af ægtefællernes særeje, der afvikles i løbet af det ægteskabelige formuefællesskab, betragtes som værende afviklet ved anvendelse af fællesejet, medmindre andet er bevist. Såfremt der tilføjes værdi til fælles eller separat ejendom, mens det ægteskabelige formuefællesskab var gældende, antages det, at den tilføjede værdi (f.eks. ved investering, istandsættelse, eller vedligeholdelse) udsprang fra fællesejet, medmindre andet er bevist.

(Art. 4:40 (1-2) i Civilloven)

2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?

Ungarsk lov kræver ikke, at ægtefællerne udarbejder en opgørelse over aktiver.

2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?

Hver ægtefælle må anvende aktiverne i fællesejet i henhold til deres formål. Ingen af ægtefællerne må udøve denne rettighed til skade for den anden ægtefælles rettigheder eller lovlige interesser. Begge ægtefæller er sammen berettiget til at administrere aktiverne i fællesejet. Hver af ægtefællerne kan kræve den anden ægtefælles tilladelse til aktiviteter, der er nødvendige for at beskytte og vedligeholde fællesejet. Presserende foranstaltninger til beskyttelse af aktiver kan tages af en af ægtefællerne uden den anden ægtefælles samtykke. Den anden ægtefælle bør dog underrettes herom uden forsinkelse.

(Art. 4:42 (1-2) i Civilloven)

Særlige regler gælder for anvendelsen og administrationen af de aktiver, der hører til fællesejet, men tjener til udøvelse af en af ægtefællernes erhverv eller virksomhedsaktivitet. Ungarsk lov fastsætter også særlige regler vedrørende udøvelse af deltagelse eller aktionærrettigheder, hvis ægtefællen er deltager eller aktionær i en enkeltmandsvirksomhed, et andelsselskab eller en virksomhed.

(Art. 4:43 (1-2) i Civilloven)

Under formuefællesskabet kan ægtefællerne foretage enhver disposition vedrørende deres fælleseje sammen eller med den anden ægtefælles samtykke. Hvad der angår en aftale indgået af en af ægtefællerne under formuefællesskabet, stilles der ingen formkrav til den anden ægtefælles samtykke.

(Art. 4:45 i Civilloven)

Enhver kontrakt om økonomiske interesser, der indgås af en ægtefælle under formuefællesskabet, skal antages – medmindre andet er fastsat i Civilloven – at være blevet indgået med den anden ægtefælles samtykke, hvis kontraktens tredje part var bevidst om, eller burde have været bevidst om, at den anden ægtefælle ikke havde givet sit samtykke, inden kontrakten blev indgået.

Hvis en ægtefælle har indgået en kontrakt med formålet at opfylde vedkommendes daglige behov eller inden for rammerne af vedkommendes erhverv eller forretningsaktivitet, kan den anden ægtefælle kun påberåbe sig sit manglende samtykke, hvis den anden ægtefælle udtrykkeligt har givet udtryk for sin indsigelse over for kontraktens tredje part, inden kontrakten blev indgået.

(Art. 4:46 i Civilloven)

Ingen af ægtefællerne har ret til at disponere over fast ejendom, der tjener som familiens fællesejede hjem, under formuefællesskabet eller under perioden mellem afslutningen af ægteskabet og opdelingen af fællesejet, uden den anden ægtefælles samtykke. I et sådant tilfælde kan den anden ægtefælles samtykke ikke antages.

(Art. 4:48 i Civilloven)

2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?

Hvis en ægtefælle indgår en kontrakt, der involverer fælleseje, skal vedkommende dække enhver gæld, der opstår af eller i forbindelse med en sådan kontrakt, fra vedkommendes særeje eller vedkommendes andel i fællesejet.

Hvis en ægtefælle ikke deltog i indgåelsen af en kontrakt, som den anden ægtefælle indgik med vedkommendes samtykke, hæfter den ægtefælle, der ikke deltog, over for tredje parter kun med vedkommendes andel i fællesejet.

(Art. 4:49 i Civilloven)

Hvis en ægtefælle ikke gav sit samtykke til en kontrakt vedrørende fælleseje, der blev indgået af den anden ægtefælle, og intet samtykke kan antages eller antagelsen er blevet modbevist, holdes ægtefællen ikke ansvarlig for forpligtelser, der opstår af eller i forbindelse med denne kontrakt. En kontrakt indgået uden ægtefællens samtykke har ingen virkning over for vedkommende, hvis den erhvervende part handlede i ond tro eller havde en uberettiget fordel, der stammer fra kontrakten. Hvis den anden ægtefælle indgik kontrakten med en slægtning, antages ond tro og uberettiget karakter.

(Art. 4:50 i Civilloven)

2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?

Ægtefællernes fælleseje omfatter byrderne fra deres fælles aktiver, og de påtager sig sammen den gæld, der opstår af eller i forbindelse med forpligtelser, en af ægtefællerne har påtaget sig under formuefællesskabet. Fælleseje omfatter ikke de aktiver og byrder samt den gæld, der behandles som en af ægtefællernes særeje.

(Art. 4:37 (2) og (4) i Civilloven)

Bortset fra lovmæssige vedligeholdelsesforpligtelser opkræves enhver gæld, der opstod af eller i forbindelse med en handling, som fandt sted inden begyndelsen af det fælles ægteskabelige liv, fra særejet. Særejet omfatter byrder på aktiver, der danner en del af særejet, og renterne af enhver gæld, der behandles som separat skyld.

Særejet omfatter enhver gæld stiftet under det fælles ægteskabelige liv:

• der er forbundet med erhvervelse eller vedligeholdelse af særeje, eksklusive udgifterne i forbindelse med fortjeneste fra sådant særeje og med vedligeholdelse af aktiver, der bruges eller udnyttes sammen af ægtefællerne
• der er forbundet med en ægtefælles dispositioner med vedkommendes særeje
• af en af ægtefællerne uden hensyntagen til fællesejet, uden den anden ægtefælles samtykke, og
• skyldes ægtefællens ulovlige eller forsætlige handlemåde eller grov forsømmelighed, hvis gælden overstiger den anden ægtefælles berigelse.

Selv om en gæld hører til en ægtefælles særeje, hæfter også den anden ægtefælle for den over for tredje parter.

(Art. 4:39 (1-4) i Civilloven)

Omkostningerne for vedligeholdelse af fællesejets aktiver, omkostningerne for vedligeholdelse af den fælles husstand og udgifterne til støtte og opdragelse af ægtefællernes fælles børn dækkes primært af fællesejet. Hvis fællesejet er utilstrækkeligt til at dække disse omkostninger og udgifter, dækkes de forholdsmæssigt af ægtefællernes særeje. Hvis kun en af ægtefællerne har særeje, skal midler, der kræves til at dække de forfaldne udgifter, stilles til rådighed af denne ægtefælle.

(Art. 4:44 i Civilloven)

Print this topic

back to top