3 Hvordan kan ægtefællerne organisere deres formueretlige forhold?
3.1. Hvilke bestemmelser kan ændres af en aftale, og hvilke kan ikke? Hvilke formueretlige forhold mellem ægtefæller kan vælges?
Ægtefæller kan indgå en ægtepagt om, hvordan ejendom skal fordeles i den periode, hvor de har et fælles ægteskabeligt liv, før eller efter indgåelse af ægteskabet.
(Art. 4:34 (1) i Civilloven)
Ægtepagtens funktion er at tillade (fremtidige) ægtefæller at definere en formueordning – i stedet for det ægteskabelige formuefællesskab – med henblik på at regulere deres formueforhold under ægteskabet fra det tidspunkt, der er specificeret i aftalen. I ægtepagten kan parterne fastsætte flere forskellige formueordninger vedrørende bestemte aktiver, og de kan endog afvige fra reglerne om lovmæssige og frivillige formueordninger, hvis sådanne afvigelser ikke udelukkes af Civilloven.
(Art. 4:63 i Civilloven)
Civilloven regulerer to frivillige formueordninger detaljeret: Udskudt fælleseje og særeje. Parterne er dog ikke forpligtet til at vælge en af disse ordninger.
(Art. 4:71-4:73 i Civilloven)
Ægtefællerne (fremtidige ægtefæller) kan indgå aftaler om anvendelsen af deres fælles hjem i tilfælde af opløsning af ægteskabet eller afslutning af det fælles ægteskabelige liv. For at være gyldig skal aftalen antage form af et officielt bekræftet dokument udarbejdet af en civilretlig notar, eller en privatretlig ordning, idet sidstnævnte skal kontrasigneres af en advokat.
Parterne har også mulighed for at indgå aftaler om anvendelsen af deres fælles hjem i ægtepagten.
(Art. 4:78 (1) og (3) i Civilloven)
Det er i strid med god moral og derfor ugyldigt, hvis en pagt giver næsten alle separate og fælles aktiver til den ene af ægtefællerne uden passende kompensation for den anden ægtefælle.
3.2. vad er de formelle krav, og hvem skal jeg kontakte?
For at være gyldig skal ægtepagten antage form af et officielt bekræftet dokument udarbejdet af en civilretlig notar, eller en privatretlig ordning, idet sidstnævnte skal kontrasigneres af en advokat.
(Art. 4:65 (1) i Civilloven)
Godkendelse af formynderskab kræves for en ægtepagts gyldighed, hvis ægtefællen er under 18 år eller ægtefællens retsevne i formueanliggender er blevet delvis begrænset.
(Art. 4:64 (2) i Civilloven)
3.3. Hvornår kan aftalen sluttes, og hvornår træder den i kraft?
Ægtefællerne kan indgå en ægtepagt forud for eller efter ægteskabet. Hvis den indgås forud for ægteskabet, træder den i kraft ved påbegyndelsen af det fælles ægteskabelige liv. Hvis den indgås efter ægteskabets indgåelse, træder den i kraft umiddelbart efter underskrivelsen.
(Art. 4:34 (1) i Civilloven)
En ægtepagt må ikke indeholde klausuler med tilbagevirkende kraft, der til skade for en tredje part ændrer forpligtelser, en af ægtefællerne har påtaget sig over for den tredje part, inden ægtepagten blev indgået.
(Art. 4:67 (1) i Civilloven)
3.4. Kan en eksisterende aftale ændres af ægtefællerne? Hvis ja, under hvilke omstændigheder?
Ægtepagten kan ændres eller ophæves når som helst under det fælles ægteskabelige liv. Der stilles samme formkrav til den ændrede hhv. ophævede som til den oprindelige ægtepagt.
(Art. 4:66 i Civilloven)
