3 Hvordan kan ægtefællerne organisere deres formueretlige forhold?
3.1. Hvilke bestemmelser kan ændres af en aftale, og hvilke kan ikke? Hvilke formueretlige forhold mellem ægtefæller kan vælges?
Ægtefællerne er ikke forpligtet til at underlægge sig den legale ordning; det står dem frit for at indgå en ægtepagt tilpasset til deres personlige situation.
Civilloven definerer tre hovedordninger for ægtepagter:
- ordninger om formuefællesskab
- ordningen om særeje
- ordningen om deltagelse i tilvækstfællesskab.
Samtlige ordninger for ægtepagter er funderet på princippet om, at ægtefællerne frit kan vælge ordningen for deres indbyrdes formueforhold. Denne frihed har dog begrænsninger, da visse principper skal efterleves.
Ægtepagten må således ikke være i modstrid med god sædvane (artikel 1387 i CC), afvige fra reglerne om forældremyndighed, økonomisk værgemål og værgemål (artikel 1388 i CC) eller indeholde aftaler eller undtagelser, der måtte ændre den legale arverækkefølge (artikel 1389 i CC). Alle bestemmelserne i artikel 212 til 226 i civilloven skal overholdes for alle punkter, med undtagelse af dem, hvor formuefællesskabsordninger finder anvendelse.
Ordningerne for formueforhold er beskrevet i artikel 1497 og efterfølgende i civilloven. Ægtefællerne kan vælge mellem et vist antal ordninger for formuefællesskab, og den mest kendte er fuldstændigt fælleseje, beskrevet i artikel 1526 i civilloven. Ved formuefællesskabet er al nuværende og kommende ejendom, fast såvel som løsøre, omfattet af fællesformuen. Ægtefællerne har således ikke separat ejendom, kun med undtagelse af hver ægtefælles naturlige personlige ejendom. Al ægtefællernes gæld er fælles, og begge ægtefæller hæfter solidarisk derfor. Dette omfatter ligeledes gæld indgået af den ene af ægtefællerne forud for ægteskabet.
Ordningen om særeje er underlagt artikel 1536 til 1541 i civilloven. Under denne ordning har ægtefællerne i princippet ingen fælles ejendom. Al ejendom tilhører enten den ene eller den anden ægtefælle. Hver af ægtefællerne administrerer, bruger og afhænder fortsat alene sin personlige ejendom og hæfter for gæld, vedkommende har indgået, både før og i løbet af ægteskabet (artikel 1536 i CC). Den eneste undtagelse er gæld indgået af en af ægtefællerne med henblik på husstandens vedligeholdelse eller opdragelsen af børnene.
Ordningen om deltagelse i overskudsfællesejet er underlagt artikel 1569 til 1581 i civilloven. Hver af ægtefællerne administrerer, bruger og afhænder fortsat alene sin personlige ejendom. I løbet af ægteskabet fungerer denne ordning på samme måde som ordningen om særeje, men på tidspunktet for likvidation fungerer den som en ordning om fælleseje (artikel 1569 i CC).
3.2. vad er de formelle krav, og hvem skal jeg kontakte?
En ægtepagt skal altid indgås foran en notar (artikel 1394 i CC). Ægtefællerne skal derfor altid sætte sig i forbindelse med en sådan for at indgå en pagt.
3.3. Hvornår kan aftalen sluttes, og hvornår træder den i kraft?
En ægtepagt kan indgås forud for eller i løbet af ægteskabet. En ægtepagt indgået før ægteskabets indgåelse træder først i kraft på datoen for dettes indgåelse (artikel 1395 i CC). Indgås pagten i løbet af ægteskabet, træder den i kraft parterne imellem at regne fra datoen for notarialakten (artikel 1397, paragraf 2, i CC).
3.4. Kan en eksisterende aftale ændres af ægtefællerne? Hvis ja, under hvilke omstændigheder?
Når ordningen om ægtefællernes formueforhold (legalt eller under ægtepagt) har været gældende i to år, kan ægtefællerne, med visse begrænsninger og gennem notarialakten, foretage de ændringer af formueforholdet, de skønner nødvendige, eller ændre det helt og holdent (artikel 1397, paragraf 1, i CC).
