3 Hvordan kan ægtefællerne organisere deres formueretlige forhold?

3.1. Hvilke bestemmelser kan ændres af en aftale, og hvilke kan ikke? Hvilke formueretlige forhold mellem ægtefæller kan vælges?

Efter ægteskabets indgåelse kan ægtefællerne aftale at udvide eller indskrænke omfanget af det legale fælleseje.

Udvidelse betyder, at ægtefællerne træffer aftale om, at fællesejet også skal omfatte ejendom, der ellers ville tilhøre ægtefællernes separate ejendom (f.eks. ejendom erhvervet i form af gaver eller arv eller som erstatning for ejendom erhvervet før ægteskabets indgåelse). Indskrænkning betyder, at ægtefællerne kan samtykke om, at dele af fællesejet (f.eks. indtægter fra, fordele ved og tilvækst til et aktiv tilhørende en ægtefælle alene) udtages fra fællesejet.

Ægtefællerne kan ligeledes træffe aftale om forvaltningen af fællesejet (§ 143a ods.1 OZ), for eksempel ved at angive, at fællesejet eller visse aktiver skal forvaltes af begge eller kun den ene af ægtefællerne. Såfremt en ægtefælle afhænder ejendom, der ikke forvaltes i fællesskab, kan den anden ægtefælle ikke kræve, at afhændelsen erklæres ugyldig. Sådanne ændringer af fællesejets legale omfang finder kun anvendelse på ejendom erhvervet efter indgåelsen af en pagt.

Ægtefællerne kan indgå aftale om separat fælleseje, hvor fællesejet først opgøres på den dato, hvor ægteskabet ophører. I dette tilfælde ændrer pagten ikke omfanget af fællesejet, men tidspunktet for dets oprettelse. I løbet af ægteskabet opnår ægtefællerne således eneejerskab over et aktiv, og det er først i det øjeblik, ægteskabet opløses, at alle ting og rettigheder danner det samlede fælleseje, der efterfølgende deles.

3.2. vad er de formelle krav, og hvem skal jeg kontakte?

Der kræves et beviskraftigt dokument udarbejdet af en civilretlig notar for at indgå, ændre eller annullere de ovenfor beskrevne ægtepagter.

3.3. Hvornår kan aftalen sluttes, og hvornår træder den i kraft?

Slovakisk lov tillader ikke ægtepagter indgået før ægteskabet. Således kan ægtepagter kun indgås efter, at ægteskabet er trådt i kraft. Hvis pagten vedrører fast ejendom, træder den først i kraft efter registrering hos matrikelregisteret.

3.4. Kan en eksisterende aftale ændres af ægtefællerne? Hvis ja, under hvilke omstændigheder?

Pagten kan ændres på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af ægteskabet. For at være gyldig skal den ændrede pagt ligeledes have form af et beviskraftigt dokument, der er udarbejdet af en civilretlig notar.