3 Hvordan kan ægtefællerne organisere deres formueretlige forhold?
3.1. Hvilke bestemmelser kan ændres af en aftale, og hvilke kan ikke? Hvilke formueretlige forhold mellem ægtefæller kan vælges?
Ved at indgå ægtepagt kan ægtefællerne bestemme følgende:
- fuldstændigt fælleseje, selv om dette ikke kan vælges i tilfælde, hvor enten den ene eller begge ægtefæller har børn, som ikke er begge ægtefællers. Under denne formueordning vil al nutidig og fremtidig ejendom, som tilhører ægtefællerne, være del af fællesejet bortset fra ejendom udelukket ved lov (art. 1732 CC). Eksempelvis udelukkes gaver og arv, hvis det er bestemt, at de skal udelukkes fra fællesejet, samt personlige rettigheder og familierelaterede genstande af affektionsværdi af lav økonomisk værdi (art. 1733 CC).
- særeje, som er obligatorisk, hvis ægteskabet blev indgået uden først at gennemføre de indledende procedurer, eller hvis den ene eller begge ægtefæller er fyldt 60 år. I denne ordning bevarer hver ægtefælle kontrol over og ret til al sin nutidige og fremtidige ejendom, som han/hun kan råde frit over (art. 1735 CC).
- en atypisk ordning, som indebærer, at ægtefællerne kan vælge en ordning, som indeholder træk fra to eller endda tre af de ægteskabelige formueordninger.
3.2. vad er de formelle krav, og hvem skal jeg kontakte?
En ægtepagt skal have form af enten et beviskraftigt dokument affattet af en civilretlig notar eller et dokument affattet hos et hvilket som helst folkeregister.
3.3. Hvornår kan aftalen sluttes, og hvornår træder den i kraft?
En ægtepagt skal indgås, inden ægteskabet indgås, og vil træde i kraft umiddelbart efter indgåelse af ægteskabet. Den ægteskabelige formueordning kan ikke ændres, efter ægteskabet er indgået.
3.4. Kan en eksisterende aftale ændres af ægtefællerne? Hvis ja, under hvilke omstændigheder?
Nej, ægtefællerne kan ikke ændre i en eksisterende ægtepagt.
