6 Hvilke konsekvenser har dødsfald?

I tilfælde af en af ægtefællernes død ophører den ægteskabelige formueordning, og hvis der har været fælleseje, vil fællesejet blive delt i overensstemmelse med principperne beskrevet i 5.1. Den længstlevende ægtefælle modtager sin andel af fællesejet, mens den anden andel overgår til afdødes bo, som deles i henhold til bestemmelserne i arveloven. Den længstlevende ægtefælle modtager samme andel af boet som børnene. Dog må ægtefællens andel ikke udgøre mindre end en fjerdedel af arven (art. 2139 CC). Hvis der ikke er efterkommere til stede, og afdøde kun har efterladt sig en ægtefælle og forfædre, modtager den længstlevende ægtefælle to tredjedele af boet. Hvis afdøde hverken efterlader sig efterkommere eller forfædre, men kun en ægtefælle, da modtager sidstnævnte den fulde arv.