6 Hvilke konsekvenser har dødsfald?
I første omgang fastsættes ægtefællens lovbestemte andel i henhold til arvelovens principper for afdødes arvinger. Hvis afdøde efterlader børn eller børnebørn, udgør den efterlevende ægtefælles lovbestemte andel en fjerdedel af boet ( § 1931, stk. 1, BGB). Hvis afdøde ikke efterlader sig børn eller børnebørn, er afdødes forældre og søskende, ligesom den efterlevende ægtefælle, legale arvinger ( § 1925 BGB). I det tilfælde øges den efterlevende ægtefælles lovbestemte andel til halvdelen (§ 1931, stk. 1, BGB). Kun hvis afdøde hverken efterlader sig forældre, søskende, niecer, nevøer eller bedsteforældre, overtager ægtefællen hele boet ( § 1931, stk. 2, BGB).
Ordningen om ægteskabelige formueforhold kan påvirke ægtefællens faktiske andel på et andet trin:
- Ved akkvisitionsfællesskab imødekommes en ægtefælles fordring om udligning af et eventuelt overskud ved at øge hans eller hendes lovbestemte andel med en fjerdedel af boet (§ 1371, stk. 1, BGB). For eksempel ville den efterlevende ægtefælle modtage halvdelen af boet, hvis afdøde efterlod børn eller børnebørn.
- Under ordningen om særeje ville ægtefællen kun modtage den lovbestemte andel. Hvis den efterlevende ægtefælle imidlertid arver sammen med et af afdødes børn/to af afdødes børnebørn, øges den lovbestemte andel til halvdelen/en tredjedele af boet ( § 1931, stk. 4, BGB).
- Hvis ægteskabet under en formuefællesskabsordning ophæves som følge af den ene ægtefælles død, udgør den afdøde ægtefælles andel i fællesejet en del af boet. Den efterlevende ægtefælle arver i henhold til de almindelige lovbestemmelser ( § 1482 BGB).
Det står ægtefællerne frit for at vælge alternative arveordninger ved dødsfald og aftale gensidige bestemmelser i form af (fælles) testamenter eller dispositive arvepagter. Efter den ene ægtefælles død kan den efterlevendes nyoprettede testamente ikke give adgang til at råde over ejendommen på en måde, som er i modstrid med bestemmelserne i et fælles testamente eller en dispositiv arvepagt, hvis disse bestemmelser er fastsat som gensidigt bindende af ægtefællerne (den efterlevende ægtefælles testamente kan for eksempel ikke råde over ægtefællernes ejendom, hvis dette er til skade for de fælles efterkommere, som er blevet obligatorisk udpeget som arvinger til hele boet ved hans/hendes partners død, jf. § 2269 BGB).