Ved en ægtefælles død afhænger den længstlevende ægtefælles rettigheder af, hvorvidt den afdøde ægtefælle har efterladt et testamente. Såfremt den afdøde ægtefælle ikke efterlader testamente eller efterkommere, er den længstlevende ægtefælle berettiget til hele den afdøde ægtefælles bo (afsnit 67(1) i arveloven af 1965). Såfremt den afdøde ægtefælle er død uden testamente, men har efterladt en ægtefælle og børn, er ægtefællen berettiget til to tredjedele af boet (afsnit 67(2)(a) i arveloven af 1965). Såfremt den afdøde ægtefælle har efterladt et testamente, en ægtefælle, men ingen børn, er den længstlevende ægtefælle berettiget til halvdelen af boet (afsnit 111(1) i arveloven af 1965) uanset bestemmelserne i testamentet. Såfremt den afdøde ægtefælle har efterladt et testamente, en ægtefælle og børn, er den længstlevende ægtefælle berettiget til en tredjedel af boet (afsnit 111(2) i arveloven af 1965), uanset bestemmelserne i testamentet.

Ved separation kan den ene eller begge ægtefæller ansøge om annullering af den anden ægtefælles arverettigheder (afsnit 14 i familieretten af 1995). Ved skilsmisse mister ægtefællerne deres ægteskabelige rettigheder, og bestemmelserne i arveloven af 1965 bortfalder. Ved skilsmisse og den ene (forhenværende) ægtefælles derpå følgende død kan den (forhenværende) ægtefælle anmode retten om en andel i boet, såfremt retten anser en sådan kendelse for passende og er overbevist om, at ansøgeren ikke nød passende sikring efter omstændighederne i den afdøde ægtefælles levetid (afsnit 18(1) i familieloven (skilsmisse) af 1996). Efter afgørelsen om skilsmisse eller på et hvilket som helst tidspunkt derefter, forud for en ansøgning om post mortem ægtefællebidrag, kan den ene af eller begge ægtefællerne ansøge om annullering af denne rettighed ved retskendelse (afsnit 18(10) i familieloven (skilsmisse) af 1996).

Print this topic

back to top