6 Hvilke konsekvenser har dødsfald?
Ved dødsfald kan den længstlevende ægtefælle frit råde over egen ejendom; uanset den gældende ordning for ægtefællernes formueforhold (art. 88 CC).
Den længstlevende ægtefælle arver efter den afdøde ægtefælle, uanset hvilken ordning var gældende for ægtefællernes formueforhold i løbet af ægteskabet (art. 392 CC).
Den længstlevende ægtefælle modtager samme andel af afdødes bo som hvert barn, såfremt der efterlades mindre end fire børn. Hvis der er fire børn eller flere, modtager vedkommende en fjerdedel (art. 393 CC).
Såfremt den afdøde ægtefælle ikke efterlader længerelevende efterkommere eller adopterede børn, modtager den længstlevende ægtefælle halvdelen af boet samt udstyret i ægtefællernes bolig.
Såfremt der ikke findes længerelevende efterkommere, adopterede børn, slægtninge i opstigende linje, søskende eller børn af sådanne, eller såfremt de resterende arvinger ikke kræver deres andel, modtager den længstlevende ægtefælle hele boet. (art. 396 CC).