4 Kan eller skal det formueretlige forhold mellem ægtefæller registreres?
4.1. Findes der et eller flere registre over formueretlige forhold i dit land? Hvor?
For at blive gældende over for tredjeparter skal formueforholdet i en ægtepagt registreres i registeret for ægteskabelige formueforhold, der føres af virksomhedsregisteret. Derudover skal de øvrige lovpligtige oplysninger (jf. 4.2) og kontrakter, domme, afgørelser og skrivelser vedrørende ægtefællernes formueforhold ligeledes registreres.
Ægtepagten skal registreres hos den regionale afdeling af virksomhedsregisteret i det administrative område, hvor den ene af ægtefællernes opholdssted er registreret. Hvis ægtepagten omfatter en klausul om fast ejendom, skal den ligeledes registreres hos matrikelregisteret på den lokalitet, hvor ejendommen befinder sig.
4.2. Hvilke dokumenter registreres? Hvilke oplysninger registreres?
Registeret for ægteskabelige formueforhold kræver følgende oplysninger:
- oplysninger om ægtefællerne
- oplysning af det formueforhold, ægtefællerne har indgået: særeje eller formuefællesskab, tidspunkt for registrering, oplysninger om ægtepagten, tidspunkt for det ægteskabelige formueforholds ophør
- Særlige oplysninger: oplysninger om de aktiver, der udgør hver enkelt ægtefælles separate ejendom; den ene ægtefælles hæftelse for den anden ægtefælles forpligtelser; begrænsninger af ægtefællernes ejendomsret; andre oplysninger af relevans for tredjeparter samt anmærkninger.
4.3. Hvem kan få adgang til oplysningerne i registret og hvordan?
Enhver kan henvende sig til registeret og anmode om uddrag fra sagerne.
4.4. Hvilken juridisk virkning har registreringen (gyldighed, mulighed for at gøre indsigelse)?
En ægtepagt, såvel som en dom om deling af fælleseje, kan gøres gældende over for tredjeparter efter registrering hos registeret for ægteskabelige formueforhold. Er der tale om fast ejendom, kan den gøres gældende efter registrering hos matrikelregisteret.