I tilfælde af den ene ægtefælles død ophører ægtefællernes formueordning, og såfremt der fandtes formuefællesskab, deles fællesejet i henhold til principperne beskrevet i 5.1. Den længstlevende ægtefælle modtager sin bodel, mens den resterende del af fællesejet indgår i afdødes bo, der deles i henhold til bestemmelserne i arveloven. I henhold til denne lov arver den længstlevende ægtefælle en bodel svarende til hvert barns bodel. Såfremt afdødes børn allerede er afgået ved døden eller uværdige til at arve, er disses efterkommere arveberettigede (Art. 10 Arveloven).

Når en ægtefælle arver sammen med arvinger i opstigende linje eller afdødes brødre og søstre eller disses efterkommere, modtager vedkommende halvdelen af boet, såfremt det blev åbnet før ægteskabets 11. år. Ellers modtager vedkommende to tredjedele af arven. Når en ægtefælle arver sammen med arvinger i opstigende linje og afdødes brødre og søstre eller disses efterkommere, modtager vedkommende en tredjedel af arven i første tilfælde (før ægteskabets 11. år) og halvdelen i andet tilfælde. Såfremt der ingen andre arvinger er, arver ægtefællen hele formuen (Art. 9 i arveloven).

Print this topic

back to top