6 Hvilke konsekvenser har dødsfald?

  • I systemet for særeje/fælles erhvervelse arver den længstlevende ægtefælle mindst en del af den afdøde ægtefælles bo, på grundlag af bestemmelserne i testamentet eller bestemmelserne om testatarv. I henhold til bestemmelserne om testatarv modtager ægtefællen mindst én fjerdedel af boet, såfremt der findes børn. I modsat fald arver vedkommende halvdelen af boet sammen med afdødes søskende eller deres børn samt afdødes forældre eller, såfremt disse ikke findes, afdødes bedsteforældre, onkler og umiddelbare fætre/kusiner. Såfremt der ingen slægtninge findes, arver vedkommende hele ejendommen (art. 1820-1821 HCC). Uanset hvad afdøde har angivet i sit testamente, er den længstlevende ægtefælle berettiget til sin lovlige bodel, der udgør halvdelen af vedkommendes arvelod.
  • I tilfælde af en af ægtefællernes død under ordningen om formuefællesskab afsluttes ordningen, og den længstlevende ægtefælle modtager sin andel af fællesejet. Derudover arver vedkommende en del af den afdøde ægtefælles andel i fællesejet samt af sidstnævntes pesonlige ejendom, enten i henhold til bestemmelserne i testamentet eller i henhold til bestemmelserne om testatarv, således som det er angivet ovenfor. Den længstlevende ægtefælle kan kun arve som beskrevet ovenfor, såfremt den afdøde ægtefælle ikke har indgivet en skilsmissebegæring før sin død (art. 1822 HCC).