5 Hvilke konsekvenser har skilsmisse/separation?

5.1. Hvordan deles aktiver (tinglige rettigheder)?

  • Ved ophør af et ægteskab under systemet for særeje/fælles erhvervelse er en ægtefælle berettiget til at modtage en del af forøgelsen af den anden ægtefælles ejendom opnået efter ægteskabets indgåelse, såfremt vedkommende har bidraget til denne forøgelse. Dette bidrag antages at beløbe sig til en tredjedel af forøgelsen, medmindre andet er bevist. Det samme er gældende, såfremt ægtefællerne har været separeret i over tre år. Ejendom erhvervet i form af gaver, legater eller arv betragtes ikke som værende del af vedkommendes ejendomsforøgelse (Art. 1400 HCC).
  • Såfremt systemet for formuefællesskab var gældende, medfører skilsmisse opløsning af formueforholdet og deling af særejet, såfremt et sådant foreligger. Medmindre der foreligger aftale om det modsatte, reguleres bodelingen i overensstemmelse med bestemmelserne om opløsningen af rettighedsfællesskaber, og aktiverne fordeles i henhold til artikel 795 og efterfølgende. HCC og bestemmelserne i græsk civil procedureret om fordeling af fælles aktiver. Fællesejet fordeles enten ved kontraktforlig eller i tilfælde af tvist ved domstolene (art. 1414, 798-799 HCC). Hver ægtefælle er berettiget til at modtage halvdelen af fællesejet. Denne fordring om deling kan ikke forældes.

5.2. Hvem hæfter for eksisterende gæld efter skilsmissen/separationen?

  • I systemet for særeje/fælles erhvervelse er hver ægtefælle ansvarlig for eksisterende gæld efter skilsmissen. Vedkommende hæfter for sådan gæld med sine personlige aktiver.
  • Ligeledes i systemet for formuefællesskab er hver ægtefælle ansvarlig for eksisterende gæld efter skilsmissen. I tilfælde af gæld indgået med henblik på forvaltningen af den fælles ejendom og familiens behov er kreditorers tidligere rettigheder over fælles aktiver ikke påvirket af fordeling af fælleseje grundet opløsning af systemet for formuefællesskab (Art. 803 HCC).

5.3. Har en ægtefælle krav på en udligningsbetaling?

Der er ingen obligatorisk fordring for udligningsbetaling. Det er dog muligt at indbringe en sådan fordring på grundlag af bestemmelserne om uberettiget berigelse.