5 Hvilke konsekvenser har skilsmisse/separation?
5.1. Hvordan deles aktiver (tinglige rettigheder)?
Ægteskabelige rettigheder realiseres, når ægteskabet opløses, og bodelingen finder sted. Først beregnes ægtefællernes andel i den ægteskabelige ejendom. Eftersom hver ægtefælle er selvstændig indehaver af sin ejendom, omfatter fordringen ikke specifik ejendom, men en pålydende værdi svarende til halvdelen af den ægteskabelige ejendoms nettoværdi (efter fratrækning af gæld). Den ægtefælle, der besidder mest ægteskabelig ejendom, kan vælge, om forskellen skal udlignes ved betaling af et engangsbeløb eller overdragelse af aktiver med tilsvarende værdi (ÄktB 11:9). Den økonomisk svagere stillede ægtefælle kan dog anmode om overtagelse af det fælles hjem og indboet mod kompensation (ÄktB 11:8). Hvis al ejendom er separat, og ingen af ægtefællerne anmoder om at overtage det fælles hjem eller indbo, er bodeling ikke nødvendig (ÄktB 9:1). Der gøres opmærksom på, at skilsmisse også gives, selv om parterne ikke er nået til enighed om alle de dermed forbundne spørgsmål. Sådanne spørgsmål behandles efterfølgende separat.
5.2. Hvem hæfter for eksisterende gæld efter skilsmissen/separationen?
Hver ægtefælle hæfter for egen gæld, både i løbet af ægteskabet og efter skilsmissen.
5.3. Har en ægtefælle krav på en udligningsbetaling?
5.3.1. I tilfælde af et tilvækstfællesskab som formueretligt forhold:
- Skal kravet opfyldes ved en betaling eller i naturalier?
- Hvordan skal kravet opgøres?
- Hvad er størrelsen på udligningsbetalingen?
- Hvornår pålægges kravet?
Svensk lov tillader ikke en sådan ordning.
5.3.2. I andre tilfælde (ikke tilvækstfællesskab)?
Som angivet i 5.1 kan forskelle i ægteskabelig ejendom parterne imellem udlignes ved betaling af et engangsbeløb.