5 Hvilke konsekvenser har skilsmisse/separation?

5.1. Hvordan deles aktiver (tinglige rettigheder)?

I ordningen om ægtefællernes formueforhold i Finland er det datoen for påbegyndelsen af skilsmisseproceduren, der afgør, hvad der omfattes af delingen af den ægteskabelige ejendom (ejendom omfattet af den ægteskabelige rettighed). Således omfatter en ægtefælles ægteskabelige rettighed ikke ejendom, som den anden ægtefælle tjener, arver eller modtager som gave efter denne dato. Ved deling tages værdien af ejendommen på datoen for delingen i betragtning. Begge ægtefæller er berettiget til at modtage halvdelen af den ægteskabelige nettoejendom. (§ 35 i ægteskabsloven). Med henblik herpå udregnes ægtefællernes samlede ejendom og deles med to for at fastsætte, hvad hver ægtefælle er berettiget til at modtage. Efterfølgende fratrækkes ægtefællens private gæld indgået før påbegyndelsen af skilsmisseproceduren samt vedkommendes andel i den fælles gæld (§ 99 i ægteskabsloven). Såfremt en ægtefælles gæld er uforholdmæssig stor, noteres vedkommendes aktiver som lig nul. Såfremt en ægtefælles ejendom omfattet af den ægteskabelige rettighed overstiger den anden ægtefælles, skal denne forskel udlignes. Opdelingens slutresultat kan tilpasses (gøres rimeligt), såfremt det indebærer en urimelig forringelse for en ægtefælle, og den anden ægtefælle modtager en urimelig fordel på grund af opdelingen (§ 103b i ægteskabsloven).

Hvis ægtefællerne har indgået en ægtepagt, der gensidigt udelukker den ægteskabelige rettighed, vil der efter ægteskabets opløsning kun blive foretaget bodeling. Ved denne bodeling vil ægtefællerne modtage deres egen ejendom. Slutresultatet af bodelingen kan tilpasses ved bestemmelse om, at en del af en ægtefælles ejendom eller hele vedkommendes ejendom skal omfattes af den ægteskabelige rettighed. I så tilfælde vil den anden ægtefælle modtage halvdelen af aktiverne omfattet af den ægteskabelige rettighed. Tilpasning af bodelingen er for eksempel mulig i en situation, hvor en af ægtefællerne er berettiget til at modtage en betydelig formue, mens den anden står tilbage uden bopæl (§ 103b i ægteskabsloven).

Hvis bodelingen ikke kan gennemføres på anden vis, eller hvis den fælles ejendom ikke kan deles, kan retten give tilladelse til at sælge ejendommen, hvorefter indtægterne deles.

5.2. Hvem hæfter for eksisterende gæld efter skilsmissen/separationen?

Ægtefællerne hæfter begge for den gæld, de har indgået sammen, samt den gæld, en af dem har indgået med henblik på familiens underhold i løbet af ægteskabet. Forholdets sammenbrud før påbegyndelsen af skilsmisseproceduren kan fritage en ægtefælle fra at hæfte for gæld, den anden ægtefælle har indgået med henblik på underhold efter separationen, såfremt kreditor var underrettet derom.

5.3. Har en ægtefælle krav på en udligningsbetaling?

Såfremt en ægtefælle har modtaget mindre, end vedkommende er berettiget til ved bodelingen, kan den anden ægtefælle udligne forskellen ved betaling. Kompensation kan ligeledes foretages ved overdragelse af ejendom til modparten.