2 Findes der et lovbestemt formueretligt forhold mellem ægtefæller, og hvori består dette i så fald?
2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?
I henhold til den finske ægteskabslov tilhører ejendom, en ægtefælle har erhvervet før ægteskabets indgåelse, såvel som ejendom, vedkommende erhverver i løbet af ægteskabet, vedkommende alene (§ 34 i ægteskabsloven). Medmindre ægtefællerne har truffet anden aftale, har de ægteskabelig rettighed til hinandens ejendom, uanset om denne består af fast ejendom eller løsøre. Den ejendom, der er omfattet af den ægteskabelige rettighed (den ægteskabelige ejendom), deles i tilfælde af ægteskabets opløsning. Dog kan giveren af en gave, en arvelader eller en forsikringstager bestemme, at ægtefællen til modtageren af gaven, arvingen eller den forsikringsbegunstigede ikke har ægteskabelig rettighed til den ejendom, som vedkommendes ægtefælle har modtaget som gave, ifølge et testamente eller på grundlag af en begunstigelsesklausul i forsikringen (§ 35 i ægteskabsloven).
2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?
Ægtefællernes samlede ejendom formodes omfattet af den ægteskabelige rettighed, medmindre andet er angivet.
2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?
En ægtefælle er berettiget til at kræve, at den anden ægtefælle deltager i udarbejdelsen af en opgørelse over begges løsøre. I tilfælde af uenighed om tildeling af ejendom vil retten bestemme, hvilken bevismæssig vægtning opgørelsen skal tildeles (§ 60 i ægteskabsloven). I praksis er det uundgåeligt at udarbejde en opgørelse efter påbegyndelsen af en skilsmisseprocedure og forud for delingen af den ægteskabelige ejendom, da det ellers ikke er muligt at beregne de aktiver, de ægteskabelige rettigheder omfatter.
2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?
Ejendom forvaltes selvstændigt af den ægtefælle, der ejer den, i løbet af ægteskabet (§ 36 i ægteskabsloven). Dog skal vedkommende have den anden ægtefælles samtykke til at afhænde det ægteskabelige hjem, hvis vedkommende ønsker dette, også selvom vedkommende er eneejer deraf. Hvis den ægtefælle, der ejer det ægteskabelige hjem, afhænder dette uden den anden ægtefælles samtykke, kan sidstnævnte anfægte den juridiske transaktion. Søgsmålet er underlagt en tidsfrist på tre måneder efter afslutningen af den juridiske transaktion (§ 38 i ægteskabsloven). Hvis ægtefællerne har fælles ejendom, skal de også foretage aktiviteterne vedrørende denne ejendom sammen. Hvis en ægtefælle, uden den anden ægtefælles samtykke, overdrager eller håndpantsætter løsøre, der tilhører den anden ægtefælle eller ejes af ægtefællerne sammen, har den anden ægtefælle indløsningsret. Hvis tredjepart ikke handlede i god tro, eller hvis retshandelen var vederlagsfri, er ægtefællen berettiget til at genvinde det pågældende løsøre uden indløsning (§ 58 i ægteskabsloven).
2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?
Begge ægtefæller hæfter solidarisk for gæld, som den ene af dem har indgået med henblik på familiens underhold (jf. 2.6.).
2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?
Ægtefællerne er hver for sig ansvarlige for gæld, de har indgået før eller under ægteskabet. I modsætning hertil hæfter begge ægtefæller for gæld, som en af dem har indgået med henblik på familiens underhold. Dog hæftes der ikke solidarisk for lån af penge foretaget af en ægtefælle med henblik på underhold eller anden gæld med henblik på underhold, såfremt kreditor var klar over, at ægtefællerne levede adskilt grundet sammenbrud af deres forhold (§ 52 i ægteskabsloven). Ægtefællerne hæfter solidarisk for gæld indgået i løbet af ægteskabet, medmindre de har truffet anden aftale (§ 53 i ægteskabsloven).
