2 Findes der et lovbestemt formueretligt forhold mellem ægtefæller, og hvori består dette i så fald?
2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?
Princippet om formuefællesskab finder ikke anvendelse under irsk lov, og hver af ægtefællerne beholder den ejendom, vedkommende ejede forud for ægteskabet eller har erhvervet i løbet af ægteskabet. Skønt den ene ægtefælle ikke automatisk er berettiget til en andel af den andens ejendom, kan førstnævnte ved separation eller skilsmisse kræve berettigelse til dele af eller hele den anden ægtefælles ejendom, forudsat at kravet rejses ud fra et retfærdighedsprincip (afsnit 16(5) i familieloven af 1995 og afsnit 20(5) i familieloven (skilsmisse) af 1996) og givet omstændighederne for ægteskabet og indvirkningen af separations-/skilsmissekendelsen (afsnit 16(2)(a)-(l) familieloven af 1995 ogafsnit 20(2)(a)-(l) i familieloven (skilsmisse) af 1996).
2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?
Der findes ingen sådanne juridiske antagelser.
2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?
Ægtefællerne er ikke juridisk forpligtede til at udarbejde en opgørelse over aktiver ved ægteskabets indgåelse. Ved ansøgning om kendelse om separation eller skilsmisse med betalingsdom om ægtefællebidrag e.l. skal begge parter indgive en tro og love-erklæring med detaljer om deres aktiver, indkomst, forpligtelser, gæld og pensionsopsparing (jf. kendelse 59, dom 4 i byretsdomme 2001 og kendelse 70A i højesteretsdomme 1997).
2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?
I løbet af et gyldigt ægteskabs eksistens har hver ægtefælle ansvaret for forvaltningen af sin ejendom og har normalt ikke behov for den anden ægtefælles samtykke til at forvalte eller afhænde denne ejendom. Familiens hjem, som defineret i afsnit 2(1) i familiehjemsbeskyttelsesloven af 1976, som ændret ved afsnit 54(1) i familieloven af 1995, nyder særlig beskyttelse under irsk lov. Selv såfremt familiens hjem ejes af en af ægtefællerne alene, kan den ægtefælle, der er den legale ejer, ikke afhænde eller pantsætte hjemmet uden den anden ægtefælles skriftlige samtykke (afsnit 3(1) i familiehjemsbeskyttelsesloven af 1976). Afhændelse foretaget uden den anden ægtefælles samtykke annulleres (afsnit 3(1) i familiehjemsbeskyttelsesloven af 1976). En afhændelse kan dog ikke annulleres udelukkende på grundlag af kravet om samtykke, såfremt afhændelsen er sket til en køber for fuld værdi og uden oplysning om ægteskabet (afsnit 3(3)(a) i familiehjemsbeskyttelsesloven af 1976).
2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?
Der findes ingen sådanne retshandeler.
2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?
Hver ægtefælle er ansvarlig for egen gæld indgået i løbet af ægteskabet, medmindre der forefindes aftale om andet.
