2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?

Fra den 1. januar 2018 gælder et begrænset formuefællesskab i Holland, ifølge hvilket aktiver, der er erhvervet under ægteskabet samt tilhørende gæld, indgår som en del af formuefællesskabet – jf. art. 1:94 i Civilbogen (BW). Aktiver, som erhverves ved arv eller gave, pensionsrettigheder samt den efterlevendes pensioner ifølge Lov om udligning af pensionsrettigheder i tilfælde af separation, er ikke omfattet af formuefællesskabet. Denne ordning gælder for ægteskaber, der er indgået den 1. januar 2018 eller senere, samt for ægtefæller, der annullerer en eksisterende ægtepagt efter denne dato, og har indgået ægteskab efter den lovpligtige ordning. I formuefællesskabet indgår også aktiver, som ægtefællerne ejede i fællesskab før ægteskabet (dvs. mens de har boet sammen). Der gælder særlige regler, hvis en af ægtefællerne driver virksomhed – jf. art. 1:95a, BW.

For ægteskaber, der er indgået før den 1. januar, gælder den tidligere lovbestemte formueordning fortsat. Den tidligere lovbestemte formueordning består i et omfattende formuefællesskab. Alle aktiver, som ægtefællerne måtte have ejet ved ægteskabets begyndelse, og alle aktiver, som de har anskaffet sig herefter, tilhører fællesejet, så længe formuefællesskabet ikke er opløst. Aktiver, som erhverves ved arv eller gaver, og som ifølge den afdødes sidste testamente eller givers hensigt skal forblive uden for formuefællesskabet (også kaldet en udelukkelsesklausul), tilhører ikke formuefællesskabet. Pensionsrettigheder som påtænkt i "Lov om udligning af pensionsrettigheder i tilfælde af separation" samt efterladte pårørendes pensioner tilhører ikke formuefællesskabet. Aktiver (og gæld), som udelukkende er forbundet med en af ægtefællerne, hører heller ikke ind under formuefællesskabet (jf. art. 1:94, § 5, BW). På basis af retspraksis vil særlige pensionsrettigheder og kompensation for immateriel skade blive regnet blandt særejet. Konneksitet accepteres typisk ikke i andre tilfælde. Udbytte af særejets aktiver tilhører også særejet (jf. art. 1:94, § 6, BW). Enhver gæld, som stiftes af en af ægtefællerne med undtagelse af gæld, som vedrører særejet, tilhører også fællesejet og skal betales ud af fællesejets aktiver (jf. art. 1:94, § 7, BW).

2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?

Hvis der i løbet af skilsmisseforhandlingen er strid om, hvem et aktiv tilhører, og ingen af ægtefællerne kan bevise hans eller hendes ret til det pågældende aktiv, bliver aktivet betegnet som et fælles aktiv, men denne regel må ikke få negative følger for kreditorer (jf. art. 1:94, § 8, BW).

2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?

Nej

2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?

Aktiver, som er erhvervet i en af parternes navn (fx fast ejendom eller aktier i et NV (aktieselskab) eller i et BV (anpartsselskab), forvaltes af den ægtefælle, i hvis navn de blev erhvervet. Alle øvrige aktiver, som tilhører fællesejet, kan forvaltes af hver af ægtefællerne separat (jf. art. 1:97 BW). Den ægteskabelige bolig må kun afhændes med begge ægtefællers samtykke (jf. art. 1:88 BW). Der kræves også samtykke for optagelse af lån i den ægteskabelige bolig. Hvis den anden ægtefælle på grund af fravær eller af anden årsag ikke er i stand til at give sin godkendelse eller nægter at give sin godkendelse, kan dommeren afgive samtykke. Hvis det senere viser sig, at der ikke foreligger samtykke, kan den anden ægtefælle påberåbe sig retsakten som ugyldig (jf. art.1:89 BW) inden for en periode på tre år (jf. art. 3:52 BW).

2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?

Se svaret på 2.4 ovenfor.

2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?

Ægtefællerne hæfter solidarisk for husholdets gæld og udgifter til børnenes underhold og opvækst i løbet af ægteskabet (jf. art. 1:85, BW). Denne regel gælder, uanset hvilken ordning ægtefællerne har indgået ægteskab under.

Vedrørende husholdets gæld, se svar 2.5 og vedrørende andre typer gæld, se svar 2.1. Kreditorer kan søge om erstatning fra alle ægtefællernes aktiver. Hvis den ene ægtefælle har betalt formuefællesskabets gæld ud af sin egen private formue, har han eller hun ret til godtgørelse (jf. art. 1:95 BW). En ægtefælles private gæld kan blive indløst ud af formuefællesskabet i løbet af ægteskabet, men den anden ægtefælle er forpligtet til at oplyse kreditoren om den hæftende ægtefælles egne aktiver, hvorfra gælden afvikles. Hvis en privat gæld udbetales af formuefællesskabet, er den hæftende ægtefælle forpligtet til at godtgøre det over for fællesskabet (jf. art. 1:96 § 4, BW).

Print this topic

back to top