5 Hvilke konsekvenser har skilsmisse/separation?

5.1. Hvordan deles aktiver (tinglige rettigheder)?

I henhold til tjekkisk lov afsluttes ordningen om fælleseje ved skilsmisse, den ene af ægtefællernes død samt i en række andre tilfælde, fastlagt i loven. Ved ordningens afslutning deles de rettigheder og forpligtelser, som indtil da var fælles for begge ægtefæller.

Ægtefæller (forhenværende ægtefæller) kan aftale metoden for opdelingen (som dog ikke må påvirke tredje parters rettigheder) eller foreslå, at domstolen beslutter om opdelingen (afsnit 740 og 765 i civilloven). Opdelingen ved domstolen (og om nødvendigt opdelingen, der er aftalt mellem ægtefællerne) er baseret på det princip, at begge ægtefællers interesser i de aktiver, der skal deles, er de samme. Alligevel tages der hensyn til følgende aspekter: Især behovene af mindreårige børn, desuden hvordan hver ægtefælle sørgede for familien og bidrog til erhvervelse og vedligeholdelse af fællesejet. Samtidigt skal hver ægtefælle yde kompensation for, hvad der blev brugt af fællesejet på ægtefællens særeje, og kan kræve erstatning for, hvad ægtefællen brugte på fællesejet af vedkommendes særeje (afsnit 742 i civilloven).

Hvis fællesejet hverken er blevet delt inden for tre år efter fællesejets ophør (heller ikke ved aftale mellem ægtefællerne) eller der er fremsat begæring om opdeling ved domstolen, udføres opdelingen på følgende måde i overensstemmelse med den lovmæssige antagelse:

  • materielt løsøre ejes af den ægtefælle, som bruger det som ejer udelukkende til vedkommendes egne behov elle behovene af vedkommendes familie eller husstand,

  • andet løsøre og aktiver bestående af fast ejendom ejes sammen af begge ægtefæller, og deres andele er lige (afsnit 741 i civilloven).

De samme regler gælder, hvis fællesejet blev indskrænket af ægtepagten eller opløst.

5.2. Hvem hæfter for eksisterende gæld efter skilsmissen/separationen?

Begge ægtefæller hæfter fortsat solidarisk for gæld over for tredje parter, der er forbundet med deres fælleseje og blev stiftet under ægteskabet, idet opdelingen af ejendom ikke må påvirke tredje parters rettigheder. Ellers kan tredje parter begære en domstolserklæring om, at opdelingen ikke gælder over for dem. Derfor gælder opdelingen af gæld kun mellem ægtefællerne (afsnit 737 i civilloven). Ægtefællerne hæfter fortsat hver for sig for gæld forbundet med deres særeje.

5.3.1. I tilfælde af et tilvækstfællesskab som formueretligt forhold:
- Skal kravet opfyldes ved en betaling eller i naturalier?
- Hvordan skal kravet opgøres?
- Hvad er størrelsen på udligningsbetalingen?
- Hvornår pålægges kravet?

Der findes ingen ordning om overskud i Den Tjekkiske Republik.

5.3.2. I andre tilfælde (ikke tilvækstfællesskab)?

Hver af ægtefællerne skal yde kompensation for, hvad der blev brugt på vedkommendes særeje af fællesejet, og er berettiget til at kræve erstatning for, hvad vedkommende har brugt på fællesejet af egne midler (afsnit 742 i civilloven). Loven fastlægger ingen særregler om, hvorvidt fordringen skal opfyldes ved betaling eller i naturalier.