3 Hvordan kan ægtefællerne organisere deres formueretlige forhold?
3.1. Hvilke bestemmelser kan ændres af en aftale, og hvilke kan ikke? Hvilke formueretlige forhold mellem ægtefæller kan vælges?
Ved hjælp af en ægtepagt kan (fremtidige) ægtefæller aftale en ordning om formuefællesskab mellem ægtefæller, der adskiller sig fra den lovmæssige. De kan fastsætte en særejeordning, en ordning under hvilken fællesejet konstitueres på datoen for ægteskabets ophør samt en udvidelse eller indskrænkelse af fællesejets omfang (afsnit 717 i civilloven). Pagten kan principielt indeholde enhver aftale, der ikke forbydes af loven – den kan især fastsætte betingelserne for medtagelse/udelukkelse af eksisterende og fremtidige aktiver i/fra fællesejet anderledes end loven. Dette betyder for eksempel, at ægtefællerne kan samtykke om, at et aktiv (f.eks. fast ejendom), der ejes af en af ægtefællerne alene, medtages i fællesejet. Ægtepagten kan også regulere formueforhold i tilfælde af ægteskabets ophør ved skilsmisse eller død (afsnit 718, paragraf 1 og 2 i civilloven). Desuden kan forvaltningen af fællesejet justeres af ægtepagten i overensstemmelse med ægtefællernes behov.
Selv under særejeordningen må pagten dog ikke principielt ophæve kravet om begge ægtefællers samtykke med afståelse af det såkaldte almindelige husstandsudstyr (d.v.s. løsøre, der tjener familiens livsvigtige behov, uanset om de hører til fællesejet eller tillhører den ene af ægtefællerne (afsnit 718, paragraf 3 i civilloven)). Desuden må ægtepagtens konsekvenser ikke udelukke en ægtefælles mulighed for at sørge for familien, og den må ikke påvirke tredje parters rettigheder, medmindre den tredje part er enig i dette eller pagten er registreret, på anmodning af begge ægtefæller, i et offentligt register over ægtepagter (afsnit 719 og 721 i civilloven).
3.2. vad er de formelle krav, og hvem skal jeg kontakte?
Sådanne pagter skal udarbejdes af en civilretlig notar i form af et officielt bekræftet dokument (afsnit 716, paragraf 2 i civilloven).
3.3. Hvornår kan aftalen sluttes, og hvornår træder den i kraft?
Pagten kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt under ægteskabet eller forud for dets indgåelse. I det første tilfælde træder pagten i kraft ved indgåelsen, i det andet tilfælde efter ægteskabets retmæssige indgåelse.
Såfremt pagtens genstand er et objekt, der er registreret i et offentligt register (f.eks. fast ejendom) og allerede er omfattet af ægtefællernes fælleseje eller kun tilhører den ene ægtefælle, bliver denne del af pagten kun gyldig over for tredje parter efter registrering i dette offentlige register (afsnit720, paragraf 2 i civilloven). Hvis ægtefællerne aftaler en tilbagevirkende kraft for deres faste ordning, har dette ingen betydning.
3.4. Kan en eksisterende aftale ændres af ægtefællerne? Hvis ja, under hvilke omstændigheder?
Det står ægtefællerne frit for at ændre den eksisterende ægtepagt på grundlag af deres aftale. For den nye aftale kræves ligeledes et officielt bekræftet dokument udarbejdet af en civilretlig notar. Ordningen om formuefællesskab kan ligeledes ændres ved en domstolsbeslutning (efter anmodning fra en af ægtefællerne). En sådan ændring kræver en aftale mellem ægtefællerne eller en domstolsbeslutning om delene af ægtefællernes fælleseje under den eksisterende ægteskabsordning. Også i denne sammenhæng bliver disse ændringer kun gyldige over for tredje parter under visse betingelser.
