3 Hvordan kan ægtefællerne organisere deres formueretlige forhold?
3.1. Hvilke bestemmelser kan ændres af en aftale, og hvilke kan ikke? Hvilke formueretlige forhold mellem ægtefæller kan vælges?
Ægtefællerne har mulighed for via en ægteskabskontrakt at aftale et andet formueretligt forhold mellem ægtefællerne end det lovmæssige særeje. Men ikke alle ejerskabsaftaler mellem ægtefællerne betragtes som ægteskabskontrakter – man taler kun om dem, når de i det store og hele erstatter det juridiske lovmæssige formueretlige forhold mellem ægtefæller og har til hensigt i omfattende grad at regulere de økonomiske forbindelser.
Som alternative former for formueretlige forhold mellem ægtefæller indeholder østrigsk lov muligheden for formuefællesskab og arveaftale. Ægtefællerne behøver imidlertid ikke begrænse sig til disse i deres valg af et formueretligt forhold mellem ægtefæller.
Med hensyn til formuefællesskab skal der skelnes mellem to typer: det lovmæssigt uregulerede formuefællesskab inter vivos og formuefællesskab i tilfælde af dødsfald. Formuefællesskabet inter vivos kan struktureres som et generelt eller begrænset formuefællesskab. I det første tilfælde er alle ægtefællernes medbragte og fremtidige aktiver omfattet af formuefællesskabet, i det andet tilfælde er kun bestemte effekter opremset i den kontraktlige aftale omfattet. Ægtefællerne bliver medejere af de fælles effekter, deres (ideelle) anparter bestemmes af aftalen – i tvivlstilfælde antages det, at deres anparter er lige store. Internt mellem ægtefællerne findes der effektive begrænsninger af fordelingen med hensyn til medejernes anparter, som ikke giver mulighed for at gøre indsigelse over for tredjepart. Mulighed for at gøre indsigelse over for tredjepart findes kun i tilfælde af et forbud mod overdragelse og/eller behæftelse registreret i tingbogen under § 364c ABGB, eller hvis der henvises til fordelingsbegrænsningen, når medejerskabet er registreret.
Under formuefællesskabet inter vivos garanteres de to ægtefællers gæld af både formuefællesskabet og hver enkelt ægtefælles egne aktiver, som ikke er omfattet af formuefællesskabet. Hvis en ægtefælle pådrog sig gæld alene, eller gælden på anden vis vedrører ham/hende personligt (f.eks. forpligtelser til at betale underholdsbidrag eller erstatning), hæfter hele formuefællesskabet samt hans/hendes individuelle aktiver under det generelle formuefællesskab. I tilfælde af begrænset formuefællesskab skal den anden ægtefælle derimod ikke påtage sig noget ansvar for sådan gæld med sin del af ægtefællernes fælles formue.
Under formuefællesskab i tilfælde af dødsfald forbliver særejet gældende indtil den ene af ægtefællernes død – hver enkelt kan frit disponere over sine effekter. Hvis en ægtefælle dør, samles ægtefællernes aktiver i et formuefællesskab, som efter fradrag af gæld bliver delt i to halvdele. Den efterladte ægtefælle modtager den ene halvdel, mens den anden halvdel udgør boet efter den afdøde (§ 1234 ABGB).
Under arveaftalen udpeger den ene ægtefælle den anden, eller begge udpeger hinanden gensidigt, som arvinger (§ 1249 ABGB). Imidlertid må kun tre fjerdedele af formuen være omfattet af en sådan kontrakt (§ 1253 ABGB).
Ud over disse findes der også forhåndsaftaler, som på forhånd fastlægger delingen af fælles aktiver, der bruges dagligt, den fælles opsparing og/eller fællesboligen i tilfælde af skilsmisse. Princippet med særeje under ægteskab berøres ikke af disse aftaler. Dommeren kan kun fravige en gyldig forhåndsaftale, hvis en ægtefælle stilles uretfærdigt dårligt, og det ville være urimeligt at påtvinge ham/hende fordelingsarrangementet (§ 97 para 2 Ehegesetz, EheG). In addition to these there are also advance agreements, which settle the division of the marital property of daily use, the marital savings and/or the marital home in case of divorce in advance. The principle of the separation of property during marriage remains unaffected by these agreements. The judge can depart from an effective advance agreement only if one spouse is unfairly disadvantaged and it would be unreasonable to impose the division arrangement on him/her (§ 97 para. 2 Ehegesetz, EheG).
3.2. vad er de formelle krav, og hvem skal jeg kontakte?
Ægteskabskontrakter og forhåndsaftaler vedrørende deling af fælles opsparing og fællesboligen skal afsluttes i form af en notariel bekræftelse (§ 97 para 1 EheG). I disse tilfælde skal afslutningen af en kontrakt derfor udføres af en notarius publicus. Forhåndsaftaler om deling af fælles aktiver til daglig brug kræver derimod blot skriftlig udformning (§ 97 para 1 EheG).
3.3. Hvornår kan aftalen sluttes, og hvornår træder den i kraft?
Ægteskabskontrakter og forhåndsaftaler kan afsluttes når som helst i løbet af ægteskabet. Ægteskabskontrakter, som indgås inden ægteskabet, gælder kun under forudsætning af det senere ægteskab. I overensstemmelse med deres formål bliver ægteskabskontrakter og forhåndsaftaler gyldige enten omgående (f.eks. en aftale om formuefællesskab inter vivos) eller kun ved en ægtefælles død (formuefællesskab i tilfælde af dødsfald) eller skilsmisse (forhåndsaftaler).
3.4. Kan en eksisterende aftale ændres af ægtefællerne? Hvis ja, under hvilke omstændigheder?
Ægtefællerne kan også ændre en eksisterende aftale, forudsat at de formelle krave opfyldes.
