5 Hvilke konsekvenser har skilsmisse/separation?
5.1. Hvordan deles aktiver (tinglige rettigheder)?
Fællesskabet opløses ved skilsmisse (artikel 1441 i CC). Ved opløsning genvinder hver ægtefælle besiddelsen af sin separate ejendom, hvis denne stadig eksisterer i naturalier, og ellers af den ejendom, der har erstattet den første (artikel 1467 i CC).
Der oprettes efterfølgende en tilbagebetalingskonto, der kortlægger betalingen af, hvad fællesskabet skylder hver enkelt ægtefælle og vice versa (artikel 1468 i CC).
Fordelingen finder sted herefter (artikel 1475 og efterfølgende i CC). Såfremt der ikke kan opnås en mindelig ordning, træffer retten afgørelse mellem parterne.
5.2. Hvem hæfter for eksisterende gæld efter skilsmissen/separationen?
Hvis en ægtefælle stifter gæld alene, kan han/hun sagsøges for hele gælden. Den anden ægtefælle kan sagsøges for halvdelen af gælden, medmindre der hæftes solidarisk (artikel 1482 og 1483 i CC). En ægtefælle kan ikke sagsøges for den anden ægtefælles personlige gæld.
5.3. Har en ægtefælle krav på en udligningsbetaling?
Nej.