5 Hvilke konsekvenser har skilsmisse/separation?

5.1. Hvordan deles aktiver (tinglige rettigheder)?

Dette beror på, hvilken formueordning der er vedtaget. Hvis skilsmissen/separationen anfægtes, da er det retten, som beslutter, hvordan ægtefællernes ejendom skal deles. Sker der ingen anfægtelse, da er det ægtefællerne selv, som beslutter med forbehold for rettens godkendelse. Art. 1333 i retsplejeloven foreskriver, at fællesejet skal deles ved, at hver ægtefælle tildeles halvdelen af de aktiver, som hører til fællesejet.

5.2. Hvem hæfter for eksisterende gæld efter skilsmissen/separationen?

Dette beror på, hvilken formueordning der er vedtaget. Hvis skilsmissen/separationen anfægtes, da er det retten, som beslutter, hvordan ægtefællernes ejendom skal deles. Sker der ingen anfægtelse, da er det ægtefællerne selv, som beslutter med forbehold for rettens godkendelse. Art. 1333 i retsplejeloven foreskriver, at i tilfælde af, at fællesejet skal deles, da tildeles hver ægtefælle halvdelen af de hæftelser, som hører til fællesejet.

5.3. Har en ægtefælle krav på en udligningsbetaling?

Ifølge formuefællesskabsordningen skal den enkelte ægtefælle tilbagebetale til fællesejet, hvis han/hun har anvendt fællesejets midler til at dække sin egen gæld. (art. 1331, § 1, CC). Hvis en ægtefælles personlige ejendom er blevet anvendt til at dække en gæld for fællesejet eller til en investering i fællesejet, har han/hun ret til at få dette tilbagebetalt (art. 1331, § 2, CC). Tilbagebetalingen skal ske ved pengeoverførsel (art. 1331, § 3, CC).