8 Hvad står der i lovgivningen om registrerede og ikke-registrerede partneres aktiver?
Der er ingen ensartede spanske bestemmelser angående registrerede partnere hverken i materiel ret eller i international privatret. Nogle selvstyrende regioner har deres egne bestemmelser.
Partnerskaber kan enten være homoseksuelle eller heteroseksuelle, registrerede eller ikke-registrerede. Der findes ingen generelle nationale bestemmelser.
I Andalusien, Aragonien,Asturien, De Baleariske Øer, De Kanariske Øer ogCantabrien indeholder loven om partnerskaber også juridiske bestemmelser for eksistensen af et partnerskabsregister.
Catalonien har kun kommunale registre. Et partnerskab påvises ved hjælp af et beviskraftigt dokument.
I Extremadura, Madrid,Navarra, Baskerlandet, Valencia, Castilla-La Mancha og Castilla-León findes der ingen specifikke bestemmelser for partnerskaber. De er indeholdt i bestemmelserne om partnerskabsregisteret.
Partnerskabsregistre reguleres ikke på nationalt plan, men på regionalt (selvstyrende) plan, og der findes kun specifikke juridiske bestemmelser iAndalusien, Aragonien,Asturien, De Baleariske Øer,De Kanariske Øer, Castilla-La Mancha,Castilien og Leon, Extremadura,Galicien,Madrid, Baskerlandet og Valencia, hvor der også findes juridiske bestemmelser angående de facto-partnerskaber.
Hver selvstyrende region regulerer registeret på forskellig vis, og virkningerne af registrering spænder fra at være udelukkende deklarativ til i praksis at kunne sidestilles med ægteskab. Nogle selvstyrende regioner har ikke et sådant regionalt register.
Der findes ingen specifikke, juridiske ejendomsbestemmelser for uægteskabelige partnerskaber, som ikke er registrerede, og selv i registrerede partnerskaber er det partnerne selv, som aftaler deres formueordning (medmindre andet er bestemt ved lov) med muligheden for at vælge regler, som svarer til dem, der gælder for ægteskab. Hvor der ikke foreligger en aftale eller specifikke, juridiske bestemmelser, gælder de almindelige bestemmelser i obligations- og ejendomsretten.
Hvis ikke andet er foreskrevet, tilhører familiens hjem ejeren, medmindre der er børn eller en rettighed, som skal beskyttes. I et sådant tilfælde gælder dommerens afgørelse.
