1 Hvilken lovgivning gælder?
1.1. Hvilken lovgivning er gældende for et ægtepars aktiver? Hvilke kriterier/regler bruges til at bestemme, hvilken lovgivning der er gældende? Hvilke internationale konventioner skal respekteres med hensyn til bestemte lande?
Hvis ægtefællerne ikke selv træffer et valg vedrørende lovgivning, anvendes den lovgivning, der er gældende med hensyn til de personlige juridiske følger af ægteskabet på tidspunktet for ægteskabet (§ 19 Internationales Privatrechts-Gesetz, IPRG). Dette svarer til den fælles eller, i fraværet heraf, den seneste fælles personalstatut (= nationalitet), betinget af at en af ægtefællerne har bevaret den (§ 18 para 1 Z 1 IPRG). Ellers anvendes lovgivningen i den stat, hvor begge ægtefæller har deres sædvanlige opholdssted eller, i fraværet heraf, lovgivningen i den stat, hvor de to havde deres seneste fælles sædvanlige opholdssted, betinget af at en af ægtefællerne har bevaret det (§ 18 para 1 Z 2 IPRG).
1.2. Har ægtefællerne mulighed for at vælge den lovgivning, der skal være gældende? Hvis dette er tilfældet, hvilke principper styrer så dette valg (f.eks. de love, der kan vælges, formelle krav, tilbagevirkende kraft)?
Ægtefællerne har mulighed for frit at vælge den lovgivning, der skal anvendes på deres aktiver. For så vidt som dette ikke krænker den østrigske ordre public (§ 6 IPRG), er ægtefællerne ikke begrænset i dette valg – den valgte lov behøver ikke udvise en forbindelse til ægteskabet. Valget af lovgivning skal ske udtrykkeligt (§ 19 IPRG).