3 Hvordan kan ægtefællerne organisere deres formueretlige forhold?
3.1. Hvilke bestemmelser kan ændres af en aftale, og hvilke kan ikke? Hvilke formueretlige forhold mellem ægtefæller kan vælges?
Formueordningerne fælleseje, tilvækstfællesskab og fuldstændigt særeje kan ændres et ubegrænset antal gange under ægteskabet ved oprettelse af en ægtepagt.
Med ægtepagten kan ægtefællerne:
- bringe den formueordning, der er valgt ved ægteskabets indgåelse, til ophør
- fastlægge en anden formueordning
- ændre den eksisterende formueordning inden for lovgivningens rammer
- angive hvilken lov, der skal gælde for deres formueforhold, hvis ægtefællerne er bosiddende i forskellige lande eller har forskellige statsborgerskaber.
I tilfælde af formuefællesskab kan følgende bestemmes i en ægtepagt:
- bestemte aktiver kan erklæres for fælleseje eller særeje
- retten til at forvalte fælleseje kan betros én ægtefælle, og en sådan ret kan begrænses i henhold til vilkår, der er aftalt i ægtepagten
- det kan bestemmes, at en ægtefælles samtykke ikke er påkrævet for dispositioner, der foretages i forbindelse med den anden ægtefælles selvstændige økonomiske virksomhed.
Ved tilvækstfællesskab modregnes den del af hver enkelt ægtefælles formue, der er øget under ordningen (erhvervede aktiver), når ordningen ophører. Følgende kan bestemmes i ægtepagten:
- at de begrænsninger, der pålægges i henhold til lovgivningen, hvad angår dispositioner vedrørende familiens bolig eller en bolig, der anvendes særskilt af den ene ægtefælle, ikke skal finde anvendelse (jf. 2.4)
- at omfanget og beregningen af faste aktiver skal fastlægges på en anden måde, end hvad der er fastlagt i henhold til lovgivningen (jf. 5.3).
3.2. vad er de formelle krav, og hvem skal jeg kontakte?
Ægtefællerne skal indgå ægtepagten personligt, og ægtepagten skal udarbejdes og bekræftes af en notar.
3.3. Hvornår kan aftalen sluttes, og hvornår træder den i kraft?
En ægtepagt kan indgås enten før eller under ægteskabet (i sidstnævnte tilfælde træder den i kraft ved dets indgåelse). Hvis den indgås før ægteskabet, træder den i kraft på den dag, ægteskabet indgås.
3.4. Kan en eksisterende aftale ændres af ægtefællerne? Hvis ja, under hvilke omstændigheder?
Som allerede anført kan formueordningen ændres et ubegrænset antal gange under ægteskabet ved indgåelse af en ægtepagt.