8 Hvad står der i lovgivningen om registrerede og ikke-registrerede partneres aktiver?

England/Wales

I Storbritannien kan par af samme køn formalisere deres forhold ved at indgå civilt registreret partnerskab (jf. lov om civilt partnerskab af 2004). De juridiske følger er i store træk identiske med følgerne af ægteskab (deriblandt accessorisk afhjælpning), og civilt registreret partnerskab er med rette blevet kaldt "ægteskab i alle henseender på nær titel".

Der findes ingen særlig ordning for par, der lever sammen uden at have formaliseret deres forhold (som regel kaldet "samlevere"), og de må derfor sætte deres lid til almen lov og især til tillidsbaseret fælleseje af fast ejendom (efter fælles hensigt) (jf. især Jones mod Kernott [2011] UKSC 53). Imidlertid er det vigtigt at understrege, at domstolene er temmelig tilbageholdende med at foretage afgørelser om børn under børnebidragsloven af 1989, bilag 1 (betitlet "Økonomisk forsørgelse af børn"), deriblandt betaling af engangsbeløb og overdragelse af ejendom.

Skotland

Reglerne for civilt registreret partnerskab mellem par af samme køn er de samme som for ægteskaber (jf. lov om civilt partnerskab af 2004, del 3).

For ugifte par, som lever sammen som mand og kone (eller ikke-registrerede partnere, som lever sammen som civile partnere), gælder i løbet af forholdet de samme regler som for de ovenfor nævnte for ægtepar, men reglerne om forholdets ophør og dødsfald er anderledes. Der er intet princip om ligedeling af ægteskabelig formue ved forholdets ophør, og der er ingen forudbestemte førsterettigheder eller forbeholdte juridiske andele ved partnerens død. Dog kan samleveren anmode retten om økonomisk forsørgelse ved forholdets ophør (en mulighed, der er indsat for at rette op på eventuelle uretfærdigheder som resultat af udførte bidrag eller negative omstændigheder i løbet af samlivet) og om skønsmæssig forsørgelse ved den anden partners dødsfald (jf. § 25 i familieretsloven (Skotland) af 1985).