1 Hvilken lovgivning gælder?
1.1. Hvilken lovgivning er gældende for et ægtepars aktiver? Hvilke kriterier/regler bruges til at bestemme, hvilken lovgivning der er gældende? Hvilke internationale konventioner skal respekteres med hensyn til bestemte lande?
For ægteskaber indgået indtil den 28. januar 2019 gælder nationale spanske regler. Ægteskabets virkninger reguleres af ægtefællernes fælles personlov (fastlagt på baggrund af nationalitet, og hvis begge ægtefæller er spaniere, også af "regionalt borgerskab", som afgør, hvilket af de forskellige spanske retssystemer, der skal finde anvendelse) på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Hvis der ikke er en sådan lov, reguleres de af personloven eller loven på det sted, hvor en af ægtefællerne har normalt opholdssted, som aftalt af ægtefællerne i et beviskraftigt dokument forud for ægteskabets indgåelse. Hvis de ikke har foretaget et sådant lovvalg, reguleres ægteskabets virkninger af loven på stedet for deres fælles normale opholdssted straks efter indgåelsen af ægteskabet eller, hvis der ikke er et fælles normalt opholdssted, af loven på det sted, hvor ægteskabet blev indgået (art. 9, stk. 2, CC).
Hvor det ikke er muligt at fastslå, hvilken lov der skal finde anvendelse (f.eks. for ægtefæller med forskelligt regionalt borgerskab, som ikke har indgået en aftale forud for ægteskabets indgåelse, som ikke har fælles normalt opholdssted efter ægteskabets indgåelse, og som har indgået ægteskabet i udlandet), finder kollisionsnormen for ægteskaber mellem spaniere anvendelse (art. 16, stk. 3, CC).
Efter vedtagelsen af Rådets forordning (EU) 2016/1103 af 24. juni 2016 gælder nye regler for fastsættelse af lovvalg for alle ægteskaber, der er indgået fra den 29. januar 2019, og for ægteskaber, der er indgået inden datoen for forordningens ikrafttræden, hvor ægtefællerne har foretaget et lovvalg for deres formueforhold fra den 29. januar 2019.
I mangel af en lovvalgsaftale fastsætter artikel 26 følgende rækkefølge af forbindende forhold for fastsættelse af lovvalget:
- Ægtefællernes første fælles sædvanlige opholdssted efter ægteskabets indgåelse.
- I mangel heraf, ægtefællernes fælles statsborgerskab på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Dette kriterium kan ikke anvendes, hvis ægtefællerne har flere fælles statsborgerskaber.
- I mangel heraf vælges loven i den stat, som ægtefællerne har den tætteste tilknytning til på tidspunktet for ægteskabets indgåelse.
Som en undtagelse, og forudsat at en af ægtefællerne ønsker det, kan den kompetente retsmyndighed beslutte, at loven i en anden stat end den, hvor de havde deres første fælles sædvanlige opholdssted efter indgåelsen af ægteskabet, finder anvendelse (artikel 22.3).
1.2. Har ægtefællerne mulighed for at vælge den lovgivning, der skal være gældende? Hvis dette er tilfældet, hvilke principper styrer så dette valg (f.eks. de love, der kan vælges, formelle krav, tilbagevirkende kraft)?
Ægtefællerne kan indtil den 28. januar 2019 frit foretage deres lovvalg, men kun hvis de har forskelligt statsborgerskab. I henhold til bestemmelserne i 1.1. kan de vælge lovgivningen gældende for den ene af ægtefællerne (f.eks. personloven for den ene ægtefælle - se ovenfor - eller loven på stedet for den ene ægtefælles normale opholdssted på tidspunktet for ægteskabets indgåelse) (art. 9, stk. 2, CC).
Forordning (EU) 2016/1103 giver mulighed for at vælge loven i en af de stater, i hvilken mindst en af ægtefællerne er statsborger eller loven i den stat, hvor en af ægtefællerne havde sædvanligt opholdssted på tidspunktet for lovvalget for deres ægteskabelige formueret (Artikel 22). Dette valg kan kun foretages på lovlig vis fra den 29. januar 2019, hvis det er nedfældet i en ægtepagt eller en lovvalgsaftale, og det skal være i overensstemmelse med de formelle krav fastlagt i artikel 23; det formelle krav betyder, at en notar obligatorisk skal udstede et officielt bekræftet dokument.
Endelig vil lovvalget for den ægteskabelige formueret under ægteskabet kun få virkning for fremtiden, medmindre andet er aftalt mellem ægtefællerne, og uden at dette berører tredjemands rettigheder.
