1.1. Hvilken lovgivning er gældende for et ægtepars aktiver? Hvilke kriterier/regler bruges til at bestemme, hvilken lovgivning der er gældende? Hvilke internationale konventioner skal respekteres med hensyn til bestemte lande?

I henhold til retspraksis er formueforholdet mellem ægtefæller i Danmark underlagt loven i det land, hvor manden havde normalt opholdssted på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Dog anvendes loven i landet for mandens nye normale opholdssted, såfremt han flytter til et sådant i direkte forbindelse med ægteskabet. Ifølge dansk lov er det "normale opholdssted" det sted, hvor en person bor med hensigt om at forblive der. En person, der bor i et andet land for en periode, beholder stadig sit normale opholdssted. For de nordiske lande (Finland, Island, Norge og Sverige) er den lov, der finder anvendelse på ægtefællernes formueforhold, underlagt Den Nordiske Ægteskabskonvention. I henhold til artikel 3 i konventionen er formueforholdet mellem ægtefæller, der var statsborgere i en kontraherende stat på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, underlagt loven i den kontraherende stat, hvor ægtefællerne etablerer deres normale opholdssted efter ægteskabets indgåelse. Hvis begge ægtefæller bosætter sig i en anden kontraherende stat og opholder sig der i mindst to år, finder loven i den pågældende stat anvendelse. Hvis begge ægtefæller havde deres normale opholdssted dér på et tidligere tidspunkt i ægteskabet, eller hvis de begge er statsborgere i staten, anvendes statens lov, så snart ægtefællerne bosætter sig der. (Den Nordiske Ægteskabskonvention, ændringsaftalen af 2006)

1.2. Har ægtefællerne mulighed for at vælge den lovgivning, der skal være gældende? Hvis dette er tilfældet, hvilke principper styrer så dette valg (f.eks. de love, der kan vælges, formelle krav, tilbagevirkende kraft)?

I henhold til retspraksis kan ægtefæller ikke vælge den lov, der finder anvendelse på deres formueforhold. Dog kan ægtefæller, for hvem Den Nordiske Ægteskabskonvention finder anvendelse, blandt andet blive enige om, at loven i den kontraherende stat, hvor en af ægtefællerne har sit normale opholdssted eller er statsborger på tidspunktet for indgåelsen af kontrakten, finder anvendelse på deres formueforhold. Dette lovvalg er gældende med hensyn til formen, såfremt den på det tidspunkt, den blev indgået, opfyldte de formelle krav i henhold til den lov, der fandt anvendelse på ægtefællernes formueforhold i henhold til konventionen eller opfyldte de formelle krav under loven i den kontraherende stat, hvor begge eller en af ægtefællerne var statsborger. Såfremt loven ikke indeholder formelle krav til aftaler om lovvalg, bedømmes gyldigheden af en sådan aftale i henhold til de formelle krav til aftaler om særeje mellem ægtefæller. Dansk lov indeholder ingen formelle krav til lovvalgsaftaler. Den Nordiske Ægteskabskonvention, ændringsaftalen af 2006)

Print this topic

back to top