6 Hvilke konsekvenser har dødsfald?
I henhold til bestemmelserne om formueforholdet mellem ægtefæller: hvis der ikke er truffet andre bestemmelser i en ægtepagt eller en ændringsretsakt, deles fællesformuen med halvdelen til hver. Den efterlevende ægtefælle modtager således i alle tilfælde halvdelen af fællesformuen.
I henhold til arvelovgivningen modtager den efterlevende ægtefælle også den anden halvdel af fælldesformuen, hvis der ikke er børn. Hvis der er børn, modtager børnene den anden halvdel som arv. Imidlertid beholder den overlevende ægtefælle brugsretten til denne halvdel af de fælles aktiver. Det er muligt at indføre særlige bestemmelser i ægtepagten for at sikre, at den efterlevende ægtefælle stilles bedre efter dødsfald (art. 1457 - 1460 CC).
Den efterlevende ægtefælle nyder også særlig beskyttelse i forhold til arveloven. Således går obligatorisk en minimumsandel (forbeholdt andel) af arven til den efterlevende ægtefælle, til børnene og til afdødes far og mor. Dog får den efterlevende ægtefælle altid som minimum brugsrettigheden til den ene halvdel af arvemassens aktiver. Denne halvdel omfatter som minimum brugsretten til den faste ejendom, som har tjent som fælles bopæl for husstanden og deri værende indbo (art. 745bis og 915bis CC).
Pr. 1. september 2018 ændres lovgivningen vedrørende tvangsarv. Derefter er afdødes mor og far ikke længere blandt dem, der modtager tvangsarv. Ifølge den nye lov er der en uændret ‘friarv’ (i modsætning til tvangsarven) på halvdelen af boet, hvilket betyder, at tvangsarven til børnene beregnes forskelligt – de er berettiget til en mindre arvelod end under det system, der er gældende frem til september 2018. Beskyttelsen af den efterlevende ægtefælle ændres ikke.
